- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
67

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

Det vestlige romerske Rige gik, som bekjendt, tilgrunde
i Slutningen af det femte Aarhundrede, og ved denne
Omvæltning synes de nordiske Landes Forbindelse med den gamle
Culturs Hovedsæde at være bleven afbrudt. Derimod seer
man, at Forbindelsen med det østromerske Rige endnu i nogen
Tid har vedvaret, og at der, da ogsaa denne ophørte eller
slappedes, blev brudt nye Veje for Handelen endnu længere
østover, opad de store Elve, der gjennemskjære det russiske
Sletteland, til Landene omkring det sorte Hav og Orienten.
Efter de vestromerske Mynter fra det 4de og 5te og de
øst-romerske fra det 5te og 6te følge nemlig arabiske (kufiske)
Mynter fra det 8de, 9de og 10de Aarhundrede som det
fornemste Vidnesbyrd om en Samfærdsel mellem Norden og den
øvrige Verden; efter dem igjen eller ved Siden af dem
angel-sachsiske, frankiske og tydske fra det 9de til det Ilte
Aarhundrede.1

De Forbindelser, hvori de skandinaviske Germaner
saaledes beviisligen have staaet med andre, højere udviklede
Nationer gjennem en lang Række af Aarhundreder,. inden de
hk en sikker Historie, kunne ikke have været uden Betydning
for deres Cultur. Man seer, at Nordboerne ikke have
indskrænket sig til at modtage, men at de ogsaa paa egen Haand
have søgt at eftergjøre de Sager, der tilførtes dem fra Sydens
mere cultiverede Folkeslag. Der kjendes en stor Mængde
Mynter, Medailloner eller Smykker, som ere Copier efter
romerske Mønstre og øjensynlig forarbejdede i de nordiske
Lande. Disse Copier kunne være klodsede nok, men de vidne
dog om den for Kunstsandsen vækkende Indflydelse, som
Forbindelserne med Rom have øvet.2 Og det er ikke blot
gjennem en saadan ligefrem Copiering, men ogsaa gjennem en
fjernere Paavirkning, en mere fri Tilegnelse, at den classiske
Stiil og Smag i Vaaben og Prydelser komme tilsyne. Ved
Siden af de reent romerske Sager er nemlig endnu hyppigere

1 Worsaae, Nord. Oldsager i det kgl. Museum i Kjøbenhavn (1859), S.

93—94. Slesvigs Oldtidsminder, S. 85—86.

2 Se Thomsens Afhandl, om Bracteaterne, Ann. f. Nord. Oldk. 1855.

5*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free