- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
69

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69

Drageprydelser,1 — og disse Forskjelligheder synes kun lidet
betydelige, i Sammenligning med den Overeensstemmelse, der
forbinder begge Perioder til et Hele. Vaaben og Redskaher
fra den ældre og mellemste Jernalder udvise i det væsentlige
de samme Former; Gravstederne fra begge Perioder have i
det væsentlige den samme Indretning og det samme Indhold:
hvad der hyppigst findes i dem, er forskjellige Slags Kar eller
Huusgeraad og Smykker, medens Vaaben og navnlig Sverd
ere forholdsviis sjeldne. I de Indskrifter endelig, der
henføres til disse to Perioder, er ingen kjendelig Forskjel bleven
paaviist, der skulde kunne tjene til at sondre mellem dem;
de ere alle affattede i det samme Rune-Alphabet, og efter
hvad man kan slutte, af hvad der hidtil er bleven læst af
dem, har Sprogformen holdt sig uforandret eller saagodt som
uforandret gjennem det hele Tidsrum.2

Desto skarpere adskilt staar den ældre og mellemste
Jernalder eller, som vi under eet ville benævne begge, den ældre
Jernalder paa den ene Side og den yngre paa den anden.
I denne sidste optræde ganske nye Former og nye Gravskikke.
Medens det i den ældre Jernalder (ialfald i dens seneste,
afsluttende Tidsrum) var sedvanligt at nedlægge Ligene ubrændte,
synes i den yngre Jernalder Liigbrændingen at være bleven
almindelig herskende. Gravhaugene fra den sidstnævnte
Periode have en anden Indretning end de, der skrive sig fra
den foregaaende, og deres Indhold er et forskjelligt. Alle
Slags Vaaben, og navnlig Sverd, forekomme nu i stor Mængde, og
disse Sverd have et ganske andet Udseende end Sverdene fra den
ældre Jernalder. De savne de ziirlige Bronceprydelser, der
udmerke disse, og ere i dets Sted som oftest af Jern eller
Staal heelt fra den ene Ende til den anden; den yngre
Jernalders Oldsager have overhovedet et sterkere, alvorligere
Præg end den ældres, men staa tilbage for disse i Fiinhed

1 Vedel, den ældre Jernalders Begravelser paa Bornholm, Aarh. f. Nord.
Oldk. 1872, S. 93 ff.

2 O. Rygh, Om den ældre Jernalder i Norge, Aarh. f. Nord. Oldk. 1869,
S. 180—81. S. Bugge, Om Runeindskrifter paa Guldbracteater, Aarh.
f Nord. Oldk. 1871, S. 207, 214.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free