- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
71

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

skulde have ventet efter den sandsynlige Tidsafstand,
saafremt de begge kun skulde repræsentere forskjellige Stadier
inden den samme Sprogudvikling. Det gjelder desuden om
Runesprogene og Runealphabeterne som om de for den ældre
og yngre Jernalder charakteristiske Vaaben og Smykker, at
nemlig Overgangsformerne fattes eller hidtil kun have været
paaviiste i en lidet fyldestgjørende Grad.1

Den yngre Jernalder er, som før bemerket, den
Fælleds-grund, hvor Archæologien og Historien mødes. Det i denne
Periode brugelige Runealphabet er det samme som det, der
har været kjendt og brugt overalt i de nordiske Lande langt
frem i den sikkre historiske Tid; Sproget i Indskrifterne
stemmer saa nær overeens med det norsk-islandske
Literatur-sprog, at de uden Vanskelighed have kunnet fortolkes ved
Hjælp af dette; de charakteristiske skaalformige Spænder, de
massive Sverd etc. ere gjenfundne overalt, hvor Vikinger fra
Norden i en historisk Tid have udbredt sit Herredøme eller
grundet Nybygder. Den yngre Jernalders Folk maa altsaa
have været den rette nordiske Stamme, den, fra hvem
Vikingtogene udgik, og hos hvem den ejendomelige krigerske
Mythologi, der er bleven bevaret i Eddaernes Digte og
Fortællinger, har udviklet sig. — I Hensyn paa Udbredelse viser
der sig en merkelig Forskjel mellem den ældre og den yngre
Jernalder: den første er fælleds for Skandinavien og
Mellemeuropa og strekker sig som en i sine Hoveddrag eensartet
archæologisk Formation udover England, Frankrige og
Tydskland lige ned til Alperne, medens den sidste er ejendomelig
for Norden; den første viser sig nogenlunde jevnt udbredt
over hele Skandinavien, men har dog maaskee sin største
Styrke i den sydlige Deel, hvorhos ingen af de i Norge og
det egentlige Sverige (Svealand) gjorte Fund med Sikkerhed
kan føres saalangt tilbage i Tiden som enkelte danske; den
anden derimod synes at have sit rette Hjem i Norge og
Svealand, hvor den optræder i talrige Mindesmerker, medens den

1 Hildebrand, l. c. — Bygli, Om den ældre Jernalder i Norge, Aarh. f.

Nord. Oldk. 1869.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free