Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
en Blomstring af Aandslivet, da maa vel Forklaringen søges
i Berørelserne med den romerske Verden, Paavisningen af
den classiske Stiil og Smag. Men disse Berørelser vare langt
sterkere for Sydgermanernes Vedkommende end for
Nordgermanernes. I den Udvikling, der var betinget af disse
Berørelser, maatte Nordgermanerne være væsentlig afhængige af
sine sydlige Stamfrender. Det var gjennem dem, at de
modtoge Fermenterne til en højere Cultur. Det var saaledes
udentvivl over Tydskland, at Bogstavskriften udbredte sig
til de nordiske Folk, ligesom Ugedagsnavnene1 og ligesom de
romerske Mynter og Kunstgjenstande; det var udentvivl hos
Tydskerne, at den ejendomelige krigerske Udvikling af
Religionen og Mytherne, der kytter sig til Odinsdyrkelsen, først
begyndte, og fra dem, at den fik Indgang ogsaa hos de
skandinaviske Stammer. Men Tydskerne vare i dette Tidsrum
allerede et historisk Folk; havde den ældre Jernalder hos
dem været en «literær Guldalder», maatte man vel have faaet
høre Noget herom; man maatte i Kilderne have fundet Træk,
der tyde paa et saa merkeligt Opsving, en saa høj
Aandsmo-denhed. Men dette er ikke Tilfelde. Det maa, efter hvad vi
nu kjende til de tydske Stammers Hedenskab, ansees for
ganske usandsynligt, at de nogensinde skulde have besiddet en
riig, til et fuldkomment System uddannet Mythologi,
svarende til den, vi finde bevaret i den norsk-islandske Literatur;
deres nationale Myther have vistnok ikke paa langt nær
været naaede saa langt frem i sin Udvikling, inden denne
afbrødes ved Christendomens Indførelse; derfor ere de
Rester, som ere blevne bevarede af dem, saa faa og saa
farveløse.1 Men heraf kunne vi med fuld Sikkerhed slutte, at de
nordiske Myther, i den poetisk udformede, til et afsluttet
1 Se Grimm, D. Myth., S. 87 f.
2 Se Gervinus, Gesch. d.deustch.Dicht., S.Aufl., I. S. 15—25.— Man har i
nogle Fragmenter af gamle tydske Digte villet finde Reminiscentser af
den norrøne Mythe om Verdens Undergang, ja endog troet at gjenkjende
et Par Verslinjer af Vøluspaa. Men denne Sammenstilling betragtes af
den nyeste tydske Kritik som mere end tvivlsom og beror sandsynligviis
paa reent tilfeldige Ligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
