- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
85

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

overalt begyndte at frigjøre sig fra den romerske Culturs
tidligere altfor overvejende Herredøme og at bearbejde paa
en mere selvstændig Maade de fremmede Forbilleder. Men
Mellemjernalderen viser allerede et kjendeligt Tilbageskridt
ligeoverfor den forudgaaende Periode i Hensyn paa
Formernes Fiinhed og Elegants; i samme Forhold som en for
«Barbarerne» ejendomelig Smagsretning har gjort sig mere
gjeldende, i samme Forhold har ogsaa Stilen i deres
Haandverks-eller Kunstarbejde tabt sin Reenhed.1 Ved at ophøje denne
Periode til den egentlige «Guldalder» for de nordiske Folk
indvikler man sig følgelig i den aabenbareste Selvmodsigelse.
Oldsagerne fra den yngre Jernalder skal gjelde som
Vidnesbyrd om en aandig Tilbagegang ligeoverfor Oldsagerne fra
den ældre, fordi man i hine ikke gjenfinder den Fiinhed og
Elegants, hvorved disse udmerke sig; men naar denne
Maalestok gjøres gjeldende, skulde det ikke være det sidste, men
det første Afsnit af den ældre Jernalder, som blev den gyldne
Tid for de nordiske Folk. I Oldsagerne fra den sidstnævnte
Periode er der imidlertid Lidet eller Intet, der kan betegnes
som ejendomeligt germanisk; Stadsen er fordetmeste en laant,
en fremmed. Man nødes altsaa til at gaa til
Mellemjernalderen, der er mindre fiin, men mere ejendomelig. Men i
begge Henseender viser den yngre Jernalder sig at være dennes
ligefremme Fortsættelse. Overgangen synes her at være
indtraadt paa en mere voldsom Maade; der er foregaaet et Sprang
i Udviklingen; men denne er vedblevet at gaa fremad i den
samme Retning. Betegner det sidste Afsnit af den ældre
Jernalder et Fremskridt ligeoverfor det første, da maa
følgelig det samme gjelde, og det i endnu højere Grad, om den
yngre Jernalder ligeoverfor den ældre.

Dette maa være tilstrekkeligt til at vise det Urimelige i
de Theorier om forhistoriske «Guldaldere« og
«Blomstringsperioder af Aandslivet», som man har villet bygge paa
Resultaterne af den nordiske archæologiske Forskning. Det er

1 Aarh. f. Norcl. Oldk. 1872, S. 417 f. Engelhardt, Beskr. af
Vimose-■ fundet, S. 7—8 o. fl. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free