Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
nok fremhævet, at Landskabscharaktererne afpræge sig i
Folkekaraktererne og de nationale Culturer; denne Sætning vil
man vel endog nuomstunder snarere være tilbøjelig til at
overdrive end til at miskjende. Og maaskee har den desto mere
G-yldighed, jo længere man gaar tilbage i Tiden. Man kan
sige, at Oldtidens Mennesker i en vis Forstand savnede den
Sands for Naturen, der i vore Dage er bleven saa almindelig;
de gjorde den ikke til Gjenstand for noget Studium; men
ubevidst har den maattet virke paa dem, og maaskee saameget
mægtigere, fordi det var ubevidst. I Eddadigtene t. Ex.
findes faa eller ingen egentlige Naturskildringer; men det kommer
deraf, at Naturen og Menneskenes Tanke- og Følelsesliv i disse
som overhovedet i alle mythiske eller mythisk-heroiske Digte
fremstiller sig saa inderlig sammensmeltet, at det er umuligt at
adskille dem; Naturen er i Grunden med allevegne som den
nødvendige Baggrund, og i enkelte Træk bryder den da ogsaa frem
saa klart og sterkt, at dens ejendomelige Charakteer altid vil
være umiskjendelig, at det aldrig vil kunne være til at tage fejl
af, om det er et Fjeldlands eller et Slettelands Naturaspecter,
der have inspireret Digteren og befrugtet hans Pantasi.
Yi finde i Oldsagerne Vidnesbyrd om, at de skandinaviske
Germaner allerede fra de første Aarhundreder af vor
Tidsregning af have staaet i Forbindelse med Sydens og Østens
mere civiliserede Folk. Disse Forbindelser have i det Store
taget været fælleds for alle de skandinaviske Lande; men
den forskjellige Beliggenhed har dog ogsaa heri medført
nogen Forskjel, der kommer tilsyne i Jordfundene. De reent
romerske eller halvromerske Sager, der særkj ender den saakaldte
ældre Jærnalder, have været ulige hyppigere fundne i
Danmark og de gøtiske Landskaber end i Norge og det egentlige
Sverige. Det maa ogsaa paa Forhaand formodes, at den
sydlige Deel af Skandinavien, efter sin Beliggenhed, har staaet
i livligere Forbindelse med de romerske Lande, end den nord-
und Aspiranten vor, auf dem Blachfelde enge und dünne Vocalen,
un-ter den Consonanten mediæ und tenues». — Grmim, Gesch. d. deutschen
Sprache, II. 828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
