Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
styrelse, og derimod ikke, som Fylkesnavnet, til
Stammead-skillelsen og Selvstyrelsen i de mindre Kredse, hvori Folket
fra først af havde været deelt. Vi vide, at Sysselinddelingen
eller Sysselnavnet ogsaa kom i Brug her i Norge, men det
var først, efterat den fra Enekongedømet udgaaende
Administration fuldstændig havde overbygget den gamle
Stamme-forfatning, nemlig i det 13de og 14de Aarhundrede, efterat
Magnus Lagabøters Lovverk havde fuldendt den Norske Stats
Udvikling.1 — Danmarks politiske Eenhed fremtræder
saaledes ved den sikkre Histories Begyndelse fuldt befæstet, og
Kongedømet, der repræsenterede denne Eenhed, udrustet med
en Magtfylde, som det først synes at have kunnet opnaa efter
en gjennem lange Tider fortsat Bestaaen.
Det hører til vor historiske Børnelærdom, at Gorm den
Gamle samlede Danmark og Erik Eymundssøn Sverige samtidig
med at Harald Haarfagre underlagde sig de norske Smaariger.
Denne Fortælling har gaaet igjen indtil den nyeste Tid i
Fremstillingerne af Nordens Historie; men dens Upaalitliglied
eller rettere fuldkomne G-rundløshed maa nu siges at være
tilstrekkelig godtgjort. Ingen ikke-nordisk Kilde kjender det
ringeste til Smaariger i Danmark eller veed Noget om, at
disse Smaariger skulde være blevne samlede af Gorm.
Ligesaalidt nogen dansk Kilde. Derimod ere de danske Kilder
enige om, at Gorm intet Merkeligt udrettede. Historien om
hans Virksomhed som Rigsstifter støtter sig saaledes
udelukkende til enkelte Steder i de norsk-islandske Sagaer, der for
en Deel vise sig at være misforstaaede, eller som dog skrive
sig fra en saa seen Tid, at det vilde være urimeligt at bygge
Noget paa dem, allerhelst da de staa i den bestemteste
Modsigelse med hvad andre, i Hensyn paa danske Forhold, bedre
underrettede Kilder vide at fortælle.2 Paa lignende Maade
forholder det sig med Erik Eymundssøns foregivne Samling
af det svenske Rige. Ogsaa den har været antaget i
Henhold til et enkelt, misforstaaet Udtryk og uden nogen virke-
1 Keyser, Retsforf., S. 209 ff. ’
2 Jessen, Undersøgelser til Nord. Oldhist., S. 38 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
