Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
forlængst anerkjendt og fuldkommen befæstet. Gauterne
vedblev endnu længe at hevde sig en vis folkelig Selvstændighed;
det gjaldt som en særskilt Thjod, ikke mindre end Svearne;
men begge Folk tilsammen udgjorde det saakaldte Sviavelde,
jævnsides med hvilket Danaveldet stod, der indbefattede
Sveriges sydligste Landskaber og det nuværende Danmark. Et
dertil svarende Noregsvelde derimod var endnu ikke til; det
blev først grundlagt ved Harald Haarfagre, og den nye Linje
af Overkonger eller Enekonger, der udgik fra ham, det nye
Rige, som de repræsenterede, maatte endnu kjæmpe en
langvarig Kamp, der fylder de første halvandet hundrede Aar af
vor Historie, inden det naaede frem til Jøevnbyrdighed og
fuld Anerkjendelse ved Siden af de to andre, maaskee mange
Aarhundreder ældre nordiske Riger.
Man kunde, til Forklaring heraf, antage, at de norske
Smaastammer fra først af have været deelte i flere særskilte
Grupper, medens dette ikke var Tilfelde med de danske og
svenske. Men den rette .Hovedgrund til Norges forholdsviis
senere nationale og politiske Samling maa dog altid, —
ligesom Grunden til det Ejendomelige ved det Norske Samfunds
indre Anordning, — være at søge i de særegne Naturforhold.
De «Folk», hvori Nordgermanerne oprindelig deelte sig, maatte
bedre bevare sin nationale og politiske Selvstændighed i et
Land, hvor hvert Fylke udgjorde et skarpt begrændset Hele
med sit særegne Naturpræg, end i Lande, hvor Naturen ikke
har opdraget saadanne skarpe Grændser, til hvilke hiin
oprindelige Inddeling kunde støtte sig.
Man kunde mene, at de for Norge ejendomelige Forhold,
idet de forsinkede Folkets nationale og politiske Ening,
tillige forsinkede dets Udvikling i Almindelighed; man kunde
være tilbøjelig til at betragte den her fremhævede Forskjel
mellem de nordiske Folk som et Vidnesbyrd blot og bart
derom, at det ene stod tilbage for det andet i almindelig
Cultur, som et Vidnesbyrd, ikke derom, at de gik forskjellige
Veje, men derom, at de gik fremad med større eller mindre
Hurtighed paa den samme Vej. Og en saadan Opfatning har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
