Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Nationer, der stode saa højt i Civilisation, at cle fra dem
kunde modtage frugtbare Impulser. Danerne og Nordmændene,
der deelte Vesteuropa mellem sig, vare i saa Henseende langt,
gunstigere stillede. Men sammenligne vi nu igjen disse to
Folk med Hensyn paa de Forbindelser, hvori Vikingtogene
ledede dem ind, tør det vise sig, at der er Grund til at
antage, at Fordelen snarest har været paa Nordmændenes Side.
Det var dem fornemmelig, der kom i varig Berørelse med de
reent keltiske Nationer i Skotland, Irland og Bretland; men
i hiin Periode var det netop disse Nationer, hos hvem det i
flere Henseender rigeste Aandsliv udfoldede sig.
Vi kunne altsaa ikke i den forholdsviis sene
Grundlæggelse af det Norske Rige see et Vidnesbyrd om, at Norge
skulde ligge tilbage for Nabolandene i almindelig Cultur. Vi
have snarere Grund til at formode et omvendt Forhold. Det
var ikke en senere, men en ejendomelig Udvikling, hvorved
visse af de i den oprindelige fælleds Stats- og Samfundsorden
liggende Spirer kom til at opnaa Modenhed og riig Væxt,
som derimod i Nabolandene blev sat tilbage, medens det
Omvendt var Tilfelde med andre. Den samme krigerske
Bevægelse, der i Danmark og Sverige bidrog til at befæste
Kongedømet og Statseenheden og hævede en enkelt Æt paa alle
andre Ætters Bekostning, en enkelt Myndighed paa alle
andre Myndigheders Bekostning, stillede i Norge et tætvoxet
Aristokrati, en talrig Klasse af herskende Ætter Side om Side
med Kongedømet som dets jævnbyrdige Modstander, og lagde
gjennem disse Ætter en højere Culturs Styrke ind i
Stamme-forfatningen eller i Fylkernes og Heredernes Selvstyrelse,
som var repræsenteret af dem og i dem havde sine naturlige
Forsvarere. Det er derved fremfor alt, at den Norske
Folkestammes ældre Historie har faaet en saa ejendomelig
Charakteer ligeoverfor de øvrige skandinaviske Folk, og herved at
den tillige kan siges at have faaet en ejendomelig Betydning
ligeoverfor den hele Race.
Vi ville finde Spirer til et Fødselsaristokrati hos
Germanerne saalangt tilbage, som vi kunne følge dem i Historien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
