Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
volden for en Adel, der var ligesaa ejendomelig for Norge
som de agrariske Forhold, hvoraf den udsprang.
Hvor Jorden bebyggedes landsbymæssig, maatte den blive
nogenlunde jævnt fordeelt mellem Folkets frie Mænd.1
Enhver Landsbys Agerland inddeeltes i lige store Lodder, hvoraf
hver af de til Landsbyen hørende Familjer fik ligemange.
Langt lettere og hurtigere maatte Uligheder i Hensyn paa
Besiddelse af Jord og det dermed givne Grundlag for Magt
og Anseelse kunne udvikle sig, hvor Jorden bebyggedes ved
enkelte Familjer, der nedsatte sig hver for sig.2 Her kunde
den enkelte heldige eller formaaende Mand komme til at
tilegne sig vidtløftige Strekninger, hvoraf han eller hans Æt
siden uddeelte Stykker til sine Hørige eller Tjenere, saaledes
som vi vide, at det j en historisk Tid er foregaaet ved
Islands Colonisation. —• Ved Landsbyforfatningen var den
Enkeltes Ejendomsret altid undergivet væsentlige Indskrænkninger.
Han kunde ikke dyrke sin Jord, som han selv vilde, men var
underkastet den eengang vedtagne Orden; han tilhørte, som
Ejer af en Lod i Landsbyens Jorder, en Menighed, i hvilken
Alle vare lige, der betragtedes paa en Maade som et
uopløseligt, organisk sammenhængendevHele, hvor altsaa ingen
Enkelt kunde opnaa fuld Selvstændighed.3 Denne Stilling synes
saa lidet forenelig med Begrebet af Adel, med Forestillingen
om Jordejendom som Grundlag for en aristorkatisk
Samfundsklasses Anseelse og Magt, at enkelte Forskere have tænkt
sig, at de mere højbyrdige eller ansete Familjer ogsaa i de
germaniske Lande, hvor Landsbyforfatningen var herskende,
har været tildeelt særskilte Jordstykker udenfor
Landsbymarkerne, saa at for deres Vedkommende det Forhold
undtagelses-viis skulde have fundet Sted, som var det sedvanlige i Norge,
og at — omvendt, — en væsentlig Grund til den visse
Familjer tilkommende arvelige Forrang, der i en senere historisk
1 Jvfr. Larsen, Saml. Skr., I. 339.
2 Jvfr. N. M. Petersen, Danm. Hist., III. 159—60.
3 Som Dahlmann, Gesch. v. Dänem., I. 135, betegner Landsbybondens
eller Bolsmandens Forhold: «Sein Pflugland stand unter straffem
Ge-meinderecht, völlig Herr war er nur in seiner Toft».
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
