Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
være underkastet Tvivl. Forsaavidt der skulde være
indtraadt nogen Forandring i disse Forhold siden den historiske
Tids Begyndelse og det norske Enekongedømes Oprettelse,
maatte den snarere antages at have gaaet i Retning af at
udjævne de aristokratiske Fortrin, der tilkom visse Klasser
inden Folket, end omvendt. Kongedømets Tendents var
nemlig her som allevegne rettet paa at ophæve enhver blot paa
Fødselen hvilende Forrettighed; inden det Tidsrum, som den
endnu bevarede gamle norske Lovgivning omfatter, see vi
ogsaa en bestemt Bevægelse foregaa i denne Retning: i
Frosta-thingsloven, der er noget yngre end Gulathingsloven, er Høldens
Fortrin fremfor de almindelige Bønder eller frie Mænd noget
mindre skarpt gjennemført end i denne, og i Magnus
Lagabøters Landslov see vi allerede den hele Klasseforskjel for en
stor Deel ophævet.1 Om Forandringer af lignende Art have
fundet Sted i Tiden forud for vore ældste skrevne Love,
formaa vi ikke at afgjøre; men Saameget er sikkert, at den
aristokratiske Stilling inden Samfundet, som Holderne indtage i
disse Love, ikke kan hvile paa en nyere Udvikling, men maa
være urgammel i Landet, ældre end al Historie. I Digte fra
den hedenske Tid nævnes Høldsæt ved Siden af Herse- og
Kongeæt som det «bedste Mandvalg paa Jorden»,2 og i
Fortællingerne om de tidligste Begivenheder i vor Historie see
vi Holden, «Storbonden», «den mægtige eller gode Bonde»
(störböndi, rikr, g’öör, mikill böndi) optræde Side om Side med
Herser og Høvdinger og endog holde sig for god til at gaa
Kongen til Haande og modtage noget Yerdighedsnavn af ham.
Høldens Ret og Rang i Samfundet beroede paa, at han
sad paa Odelsgrund, repræsenterede en Familje, som gjennem
1 Se Brandt, Brudstykker etc., 8—9 o. fl. St.
2 Hyndluljöd, v. 16:
t. . . . f>aÖan AuÖlingar
paöan Ynglingar
paöan hauldsborit
paÖan hsrsborit
mest manna val
und Miögaröi».
Flateyjarbök, I. S. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
