Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Aarhundrede et Antal af omtrent 12,000 eller henved
Tredjeparten af Landets jordbrugende Befolkning,1 — et Tal, der
siden raskt er bleven forøget. Men dette hænger sammen med
en heel indre Omdannelse af Samfundet, der er begyndt længe
forud, og det kan neppe være tvivlsomt, at Forholdet i
Sagaperioden var et ganske andet. Selve Ordet «byggja», «bygsla»
om Leje af Jord i vore gamle Love tyder paa, at den store
Masse af Landets Jordbrugere i Oldtiden var Lejlændinger.
I samme Retning peger den sammenligningsviis store
Udførlighed, hvormed i disse Love Forholdet mellem Jorddrot og
Leilænding er behandlet, fremdeles den Omstændighed, at
Gaardenes Størrelse i Norge, saalangt op i Tiden som det er
muligt at naa, angaves, ikke som i andre Lande efter
Ud-strekning (saa og saa mange Dages Pløjeland t. Ex. eller
Tønder Land), men efter Landskylden, hvilket synes at
forudsætte som Regel, at Jordegodset var Gjenstand for
Bort-leje.2 I Frostathingsloven3 bestemmes det om Tylftereden,
at man til den skulde opnævne «haullda xij or fylki eÖa
bændr kina bezto ef eigi eru haulldar til»; ligeledes om
Setterenden,4 at man til den skulde opnævne «haulda vj, eÖa
bændr hina bestu, ef egi eru haulldar til». Det forudsættes
altsaa her, at det kunde have sine Vanskeligheder at opdrive
12 eller 6 Høider i et heelt Fylke; men heraf synes det dog
at fremgaa, at Hølderne maa, i Sammenligning med nyere
Tiders Odelsbønder, have udgjort et overmaade indskrænket
Antal.5 Og var dette Tilfelde i det trettende Aarhundrede, har
1 Nord. Univ. lidsskr., 4de Aarq., 3die Hefte, S. 89.
2 Munch, N. F. H., IV. 2. 666 ’
3 IV. 8.
4 XV. II
5 Wilda, Strafreclit der Germanen, S. 343, mener, at Hølderne ikke kunne
have været en «Adelsclasse», da der var en vis Præsumtion for, at man
hørte til Holdernes Klasse, og anfører som Beviis herfor den
Bestemmelse i den ældre Bjarkøret, Cap. 47, at i Kjøbstad skulde Alle tage lige
Ret, nemlig Høldsret. Men den personlige Ret var Maalestokken,
hvorefter Bøder for forskjellige Legems- og Ejendomsfornærmelser bestemtes,
og det kunde, efter de for Kjøbstaden ejendomelige Forhold, være
rimeligt, at denne Maalestok her blev en for alle fælleds og tillige at den
blev en forholdsviis høj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
