Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
niske Herkomst; men jo mere primitiv, desto mere demokratisk.
Man har talt om «Folket» som den egentlig raadende
Statsmagt i det gamle Norge, og til «Folket» er bleven henregnet
baade Herser og Holder, saa det fik et Udseende af, at
Kongedøme paa den ene Side og en eensartet demokratisk Masse
paa den anden stode ligeoverfor hinanden. — Ifølge en af
Munch og Keyser oftere fremsat Mening var det Danmark
(tildeels ogsaa Sverige), der i den ældste historiske Periode
havde en sterkt udpræget aristokratisk Stats- og
Samfundsforfatning, medens et mere reent Demokrati skulde have
hersket i Norge. Denne Forskjel skulde da igjen hidrøre derfra,
at Befolkningen i Norge var ublandet nordgermanisk, medens
Danmark (og det sydlige Sverige) tidligere havde været
bebygget af tydske Stammer, som maatte underkaste sig de
indtrængende Nordgermaner, der deelte Land og Folk mellem
sig, ligesom Frankerne havde gjort i Grallien, og, ligesom
disse, bleve en Adel, en herskende Classe ligeoverfor den
undertvungne ældre Befolkning.1 Vi kunne med Hensyn til
denne Lære indskrænke os til at henvise til det Foregaaende;
Forudsætningen om tydske Stammer i Danmark, der ere
bleven underkastede af Nordgermanerne, maa siges at være
blevne omstyrtet ved den nyere Tids Forskning, og, endog om
den havde været rigtig, vilde man dog ikke have havt Ret
til at drage slige Slutninger af den som de, Munch og Keyser
drog. Blandt de danske Historikere har der ligeledes været
enkelte, som have tillagt den danske Samfundsforfatning i
Oldtiden en udpræget aristokratisk Charakteer.2 Og, om end
denne Mening ikke har fundet almindelig Indgang, idet de
Fleste med Rette have gjort gjeldende den med
Landsbyfor-ningen følgende nogenlunde jævne Fordeling af Jordegodset,
er det dog paa den anden Side heller ikke hos dem bleven
fremhævet, at der i saa Henseende bestod en skarp Modsæt-
1 Se Munch, Skandinaviens Hist. (1839), S. 109 ff. o. fl. St., jvfr.
Paludan-Mullers Anmeldelse af samme i Tidsskr. f. Liter. III. Munch,
Om Adelen i Norsk Maanedsskr., I. Keyser, Norges Retsforf., S. 4—5
o. fl. St.
2 Saaledes navnlig N. M. Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
