Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
men at de, ligesom de norske Konger, skulde i Valget af sine
Tjenestemænd have været enten faktisk eller retslig bundne til
at holde sig inden en bestemt indskrænket Kreds af Ætter,
at de meest lønnende og ærefulde Poster i Kongens Tjeneste
ogsaa her, som i Norge, skulde have været en omtrent
arvelig Besiddelse for en saadan Kreds af Ætter: derpaa tyder
intet; tvertimod, der er Tegn, som pege i en modsat Retning,
som lade os formode, at her, som i det frankiske Rige under
Merovingerne, Mænd af lav Æt kunde opnaa de højeste
Ver-digheder i Kongens Tjeneste og derved blive ansete og
mægtige.1
Det kan endelig tilföjes, at de Vidnesbyrd om en ulige
Fordeling af Jordegodset, der udledes af de ældste norske
Loves detaillerede (og for Bygselmændene meget
ufordeelag-tige) Bestemmelse om Jordleje, heller ikke synes at gjelde
Nabolandene. Hverken de danske eller svenske Love ere saa
udførlige i dette Capitel.2 For Danmarks Vedkommende har
det været antaget, — og efter Landsbyforfatningens Væsen
visselig med fuld Føje, — at Lejlændingsforholdet kun forekom
sjelden gjennem hele den her omhandlede Periode;3 derimod
har der fundets mange smaa Selvejere; Jorden har været
nogenlunde jævnt fordeelt; og dette gjelder vistnok ogsaa
Sverige, medens det Omvendte øjensynlig var Tilfeldet i
Norge.
Vi kunne altsaa gjentage med fuld Sikkerhed: det norske
Samfund var ved den historiske Tids Begyndelse det meest
1 Se Kolderup-Rosenvinge, Grundrids, § 54, Not. a. — De kongelige
«Brytjer» i Danmark svarede til de saakaldte Aarmænd i Norge; det
var Mænd af lav Byrd, der oprindelig vare satte til at bestyre Kongens
Gaarde rundt om i Landet, men til hvem efterhaanden ogsaa hans
Ombud i Hensyn paa Retspleje og Skatteindkrævning overdroges. Brytjerne
i Danmark hævede sig til Magt og Anseelse, medens Aarmændene i
Norge vedbleve at være Gjenstand for Høvdingers og Storbønders
Ringeagt, — et Vidnesbyrd om, at det i førstnævnte Land var Forholdet til
Kongen, der havde størst Betydning, medens det i Norge var Byrden,
der gjaldt meest.
2 Se Brandt, Brudst., S. 67. Jvfr. med K.-Rosenvinge, Grundrids, § 51,
Larsen, Saml. Skr., I. 492 f., Stemann, Retshist., S. 533.
3 Dahlmann, 1.170. Estrup, Om Livsfæstet, Dansk hist. Tidsskr., IV. 261.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
