Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
mer eller Afdelinger, der før ikke liave kjendt det, Denne
Forandring staar da i Sammenhæng med forskjellige
Aarsager: det kan være langvarige Krige, store Erobringstog, der
kræve en strammere Underordning under en fælleds Ledelse,
eller flere Smaastammers Forening til et større Hele eller
andre Nationers Exempel, der har fremkaldt den.1 Om
Longobarderne fortælles det saaledes, at de, efter i længere Tid
at have levet under Hertuger (duces), valgte sig en Konge, i
Lighed med hvad andre Folk havde gjort. Hos Sachserne i
deres tydske Urhjem var Kongedømet ukjendt og vedblev at
være det; men blandt de sachsiske Udvandrere, der erobrede
England, see vi, saaatsige umiddelbart efter Nedsættelsen i
deres nye Hjem, en Hække Fyrstehuse optræde med kongeligt
Navn og Verdighed.2 Overalt synes det at have hørt til
Kongedømets Væsen hos Germanerne, at det var arveligt;
overalt synes det at have medført en høiere Verdighed end
den, der tilkom de øvrige Høvdinger, og i Regelen ogsaa en
større Magt, om end denne kunde være af et meget
forskjelligt Omfang. Hos enkelte Folk er der Grund til at formode,
at Kongeverdigheden har havt et Slags overprestelig
Cha-rakteer, saaledes i Danmark og Sverige, hvis Kongeætter,
Skjoldungerne og Ynglingerne, øjensynlig fra gammel Tid
have været knyttede til de berømte Nationalhelligdome i
Leidre og Upsala.3 Dette har dog vistnok kun undtagelsesviis
været Tilfelde; derimod hørte det regelmæssig til Kongernes
Stilling at være Overanførere i Krigstilfelde, og det var
endog derved, at de især synes at have adskilt sig fra de
egentlige Stammehøvdinger, Retsplejens og den offentlige
Gudstjenestes valgte eller arvelige Forstandere, at deres
Myndighed havde en mere reent militær Charakteer. Navnlig maatte
dette blive Tilfelde, hvor Kongedømet udviklede sig som
Følge af Erobringer eller store krigerske Bevægelser, og en
saadan Oprindelse er det, vi nærmest maa tro, at det har
1 Waitz, D. V.-G., I. 277 ff.
2 Lappenberg, Gesch. v. England, I. 561.
3 Munch, N. F. H., I. 1. 153—54. Jvfr. Waitz, D. V.-G., I. 305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
