Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
grundet, som under heldige Omstændigheder kunde faa
Betydning. Det stod i den øvrige germaniske Yerdon i Spidsen
for store Erobringsmonarchier og Nationaliteter, og det havde
været Organ for en Bevægelse, hvorved romersk-christelige
Statsideer havde gjennemtrængt og omdannet den oprindelige
germaniske Samfundsorden. Selve Kongenavnet var derfor
blevet en Magt; det var, naar det engang havde faaet
Indgang, Begyndelsen til en ny Udvikling; der knyttede sig til
det Ideer og Tendentser, som gik udover Stammernes
Selvstyrelse, og som kunde blive farlige for denne, hvor sterkt
den end var befæstet, fordi de vare i Sammenhæng med
al-meene europæiske Bevægelser. Den norske Fylkeskonge kunde
ikke i samme Grad som Hersen føie sig bunden til den engere
Kreds, der havde samlet sig om et fælleds Thing og Tempel
som Midtpunct; hans Magt var af en mere personlig Natur, den
hvilede væsentlig paa den Skare af haandgangne Mænd, der
omgav ham, og, naar det havde lykkets ham ved disses Hjælp
at sikkre sig et Herredøme over det Fylke, hvor han hørte
hjemme, maatte der heri ligge en Opfordring for ham til at
gaa videre; han eller hans Æt maatte, naar Lykken var den
god, af sig selv drives ind paa Erobringernes Bane, og naar
den først havde slaaet ind paa denne Vej, kunde det ikke
vare længe, inden Tanken opstod om at grunde et virkeligt
Monarki i europæisk Stiil, en Nationalstat, svarende til dem,
der havde dannet sig hos andre germaniske Folk og navnlig
i de skandinaviske Nabolande. .
Et Grundlag for en saadan Nationalitet, der omfattede alle
hidtil uforbundne Stammer mellem Gautelven og Haalogalands
nordligste Grændse, har allerede været til længe før Harald
Haarfagres Tid. Derom tør man see et Vidnesbyrd i den
engelske Konge Ælfreds Gjengivelse af hvad
Haalogalændin-gen Ottar havde fortalt om sine Rejser.1 Her nævnes nemlig
Nordmændene som et Folk og Norge (Nordmanna-Land) som
et Land, hvoraf Haalogaland, Ottar’s Hjemstavn, kun var en
1 Ottar’s Rcjsebcrctning, trykt mange Gange, er oversat hos Munch, N.
F. H., I. 1. 608—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
