Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
flydelse. Om dette Forbund end havde Charakteren af’ en
Konføderation mellem selvstændige Smaastater, saa var dog
i den videre Kreds en Mulighed for Udviklingen af en
sterkere Regjeringsmyndighed end den, der kunde opnaaes inden
den snævrere. Og om der end fra først af kun tilkom
Forstanderen for Hovedtemplet og Hovedthmget en blot og bar
Æresforrang mellem de forbundne Fylkes- og
Heredshøvdin-ger, saa kunde dog denne Æresforrang i en ærgjerrig og
dygtig Æts eller Mands Haand lettelig gaa over til en
Overhøjhed, hvorved igjen Overgangen var banet fra et Statsforbund
til en Forbundsstat eller en virkelig Statseenhed.
Men i disse Forhold synes snarere en Grund at have
været beredet for tre norske Riger end for eet. De
naturlige Grændser mellem det nordenfjeldske, søndenfjeldske og
vestenfjeldske Norge ere saa skarpe, at det synes lidet
rimeligt, at en lignende jævn Udvikling som den, der kunde
tænkes at have villet forene Fylkerne i den enkelte Deel af
Landet til et større Hele, ogsaa skulde have ført til at knytte
politiske, retslige og religiøse Baand, der omfattede det hele Land.
Hver af disse Norges naturlige Hoveddele synes tillige
forud for Oprettelsen af et norsk Rige at have udviklet sig
paa en i Mangt og Meget ejendomelig Maade. Fylkerne
omkring Throndhjemsfjorden laa noget afsides; de udgjorde
en Verden for sig, ligesom de svenske Folklande ’ omkring
Mälaren, og de have neppe i samme Grad som det øvrige
Land taget Deel i det i Vikingperioden begyndte gjærende
Liv. Derimod vare baade i de vestenfjeldske og de
søndenfjeldske Kystfylker (Viken) alle Betingelser tilstede for en
tidlig og sterk Udvikling af Søfarten, og disse Fylker stode
vistnok allerede længe forud for den sikkre Historie i livlig
Forbindelse med Udlandet gjennem Handel og Vikingtog.
Men medens Vikverj erne meest synes at have faret til
Østersølandene eller i Forening med. Gauterne og Danerne at have
herjet paa de flamske og franske Kyster, laa Herdernes og
Rygernes Viking- og Handelsveje vestover, til Skotland,
Irland og Bretland, og de forskjellige Kulturforbindelser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
