Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
forenede. Oplandsfylkerne frembøde, ligesom det
Thrond-lijemske, brede, sammenhængende Storbygder, mellem hvilke
der fra urgammel Tid bestod en lignende Thingforening som
den, der forbandt de thrønderske Fylker. Og i de
tilgrænd-sende Kystlandskaber maa Handel og Søfart allerede tidlig
have opnaaet en høj Grad af Udvikling. Navnlig har vistnok
Vestfold (omtrent det nuværende Jarlsberg og Laurviks Amt)
da, som i vore Dage, været et Hjem for djærve og
foretagsomme Sømænd. Vestfoldinger nævnes udtrykkelig i
fremmede Kilder blandt de Vikingskarer, som i det 9de
Aarhundrede herjede Frankrige,1 og her laa, i det nuværende
Thjøl-ling Prestegjeld, ved en Arm af Laurviksfjorden, der skjærer
sig ind mod Vest og frembyder en god Havn, Kaupangen i
Skiringssal, der synes at have været Norges ældste berømte
Handelsplads, og hvorom Gaardsnavnet Kaupang endnu
minder. Skiringssal omtales allerede i Kong Ælfreds Beretning
om Haalogalændingen Ottars Rejser, og paa en Maade, der
viser, at det paa den Tid har været et Midtpunct for
Samferdselen i de nordiske Lande, og at der herfra var Sejlads
lige til Norges nordligste Fylke og Slesvig (Hedeby) ved
Sydgrændsen af den nordgermaniske Folkeverden, hvorfra igjen
sterkt besøgte Handelsveje førte over Østersøen opad de
østeuropæiske Elve til Grækenland og Orienten. Her fandtes,
ifølge gamle Sagn, en højt anseet Helligdom, hvorhen Folk
søgte sammen til aarlige Offerfester fra hele Viken, og her
vidne endnu en Mængde Gravhauge og Spor af store
Steensætninger om Stedets fordums Betydning.2
I denne Egn, hvor Vikingtogene og den livlige Handel
med fremmede Folkeslag maa have bragt Rigdom og en højere
Kultur, fremstod den Kongeæt, der skulde grundlægge det
norske Rige og give den Følelse af Samhørighed, der
forbandt Stammerne mellem Gautelven og Haalogalands
nordligste Grændse, et politisk Udtryk.
1 Munch, N. F. H., I. 1. 424.
2 Munch, i Langes Tidsskrift for Literatur, IV. 101 ff. Nicolaysen,
Norske Fornlevninger, S. 199—200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
