- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
186

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186

af folkelig Samhørighed forbandt alle norske Stammer, og vi
kunne ikke tvivle paa, at denne Følelse i al Stilhed har
været ham en nyttig Allieret, da han «ryddede Riget for sig»,
ved at forlene ham med en højere Ret end den, der laa i
Spydsodden. Men det var ogsaa kun i al Stilhed og paa en
indirekte Maade, at den kom ham til Hjælp; aabenbart stod
Folket ham imod med alle sine Kræfter. Kun om nogle
enkelte Høvdinger eller fornemme Mænd er det berettet, at de
frivilligt sluttede sig til Harald, lokkede ved Udsigten til at faa
Andeel i det rige Bytte (saaledes Haakon G-rjotgardssøn Jarl,
Ragnvald Jarl, Ingemund den G-amle). Den langt overvejende
Fleerhed maatte tages med Magt. Harald maatte «rydde
Riget for sig», «bryde sig til Riget», som det heder i
Sagaerne. Folket fulgte sine Høvdinger, og Høvdingernes
Interesse knyttede dem paa det sterkeste til den bestaaende
Forfatning. Deres Souverainetet beroede paa, at Selvstyrelsen i
Folkets engere Kredse, Smaarigernes politiske Uafhængighed
opretholdtes. De kunde opnaa større Rigdom eller en mere
indflydelsesrig Stilling ved at slutte sig til Harald; men
de ophørte at være uafhængige Herskere; de bleve en
anden Mands Tjenere; deres Stolthed og Selvstændighedsfølelse
maatte stille dem imod den nye Tingenes Orden, og disse
Følelser pleje at være de raadende i Samfund med en
aristokratisk Charakteer.

Vi høre, at Harald, da han over Dovrefjeld kom ned i
Opdal, begyndte sin Ferd som den nationale Eenhedstankes
Repræsentant med at dræbe Mænd og herje Bygderne og
saaledes for han frem, til han havde lagt Landet under sig.
Det mindste herved var det materielle Tab; det kunde snart
gjenoprettes; men den Sum af Kultur og aandig Kraft, som
ved Samerobringen tilintetgjordes eller dreves ud af Landet,
var uerstattelig. Det maa have været Høvdinger og
Storbønder, som stode i første Række i Kampene mod Harald, da
han ryddede Riget for sig; det var dem, hvem han, naar han
havde underkastet sig et Fylke, «lagde nøje Mærke til, og
hvem han gav Valget mellem at blive hans Tjenestemænd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free