Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
sig til Kampen mod de tre sydvestligste Fylker.1 Han drog
sammen Skibe, beder det, og stevnte Folk til sig rundt fra
bele Landet. Men skjønt han paa denne Maade fik en stor
Hær sammen, formaaede dog Horderne, Rygerne og Egderne
at stille en slig Modstand mod ham, at Sammenstødet blev
det haardeste, der endnu havde fundet Sted, og fik en
Berømmelse som det store Yendepunct i Landets Historie.
Hvad der gav disse Fylker en slig Rang og krigersk
Evne, var udentvivl deres Forbindelse med Landene
vester-paa. Fra Norges sydvestlige Kyst er der kun eet eller et
Par Døgns Sejlads over til Hjaltland; derfra øjnes Orkno,
og fra Orknø er der igjen et kort Havstykke over til
Syder-øerne. Disse Øer, der ere omflydte af farlige Havstrømme,
syntes som skabte til Opholdssteder for en Sørøverbefolkning,
og her havde ogsaa talrige Skarer af norske Vikinger slaaet
sig ned; herfra havde de udbredt sig videre sydover, navnlig
langs den irske Øst-Kyst, vundet Besiddelser og stiftet en
saaatsige sammenhængende Række af Smaariger, medens de
stadig opretholdt Forbindelserne med Hjemmet
Vore Kilder have bevaret mange Træk, der kunne give
en Forestilling om, hvor udbredte og sterkt befæstede disse
Forbindelser maa have været forud for Harald Haarfagres
Optræden. Om den sognske Herse Ketil Flatnef er det
fortalt, at han — uvist naar, men rimeligviis ved samme Tid
som Hafrsfjordslaget,2 — af Harald blev sendt til Syderøerne
for at tage disse Øer i Besiddelse i Kongens Navn. Saa
ganske godvillig har han nu neppe overtaget denne Bestilling.
Og vist er det, at han, da han var kommen til Syderøerne,
optraadte ikke som Haralds Sendemand, men som uafhængig
Høvding. Dette kunde han saameget bedre, som han allerede
længe forud havde knyttet mægtige Forbindelser i Landene
vesterpaa. En af hans Døttre var gift med den norske Konge
i Dublin Olaf Hvite; deres Søn var Thorstein Raude, som i
1 Om Tidsregningen se Gudb. Vigfussons Afhandling, Safn t. S. I si,
I. 211.
2 G. Vigfusson, Safn t. S., hl. I. 221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
