Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
opstod det Sagn, at dets Jordbund var saa hellig, at intet
ureent eller giftigt Kryb kunde trives paa den. Irland var
gjennem en Række af Aarhundreder et Centrum for
Aandslivet i Europa, ikke blot det religiøse, men ogsaa det
literære og videnskabelige. Medens man i det øvrige Europa
indskrænkede sig til at læse Kirkefædrene, blev den klassiske
Literatur studeret i de irske Klostre, ikke blot den latinske, men
ogsaa den græske, som overalt ellers var gaaet næsten
fuldkommen i Forglemmelse. Endog den exakte Videnskab —
Mathematik og Astronomi — dyrkedes med Fremgang. Et
af Differentspuncterne mellem den romerske og den irske
Kirke var Paaskeberegningen; under en Diskussion herom
yttrede den berømte irske Missionær St. Columban (der levede
i Slutningen af det 6te og Begyndelsen af det 7de
Aarhundrede): «Vi forstaa den Ting bedst; vi Irlændere ere bedre
Astronomer end I Romere», og at han havde Ret til at tale
med en slig Overlegenhed, viiste sig, da nogen Tid efter den
irske Munk Virgilius fremstod og vakte Skandale over hele
Christenheden ved at lære Existentsen af Antipoderne. Ved
Siden af de lærde Studier udviklede sig tillige en mere folkelig
Literatur i Landets eget Sprog, af historisk og poetisk Indhold.
Irerne bleve i alle Retninger det øvrige Europas Lærere; fra
dem udgik en Række af Missionærer: Columbanus, Kilian,
Grallus, Fridolin etc., der udbredte Christendomen eller stiftede
Klostre, som Bobbio i Lombardiet, St. Gallen i Schweitz, Seckingen i
Tydskland, hvilke bleve Planteskoler for Literatur og Lærdom.2
Denne irske Nationalkultur naaede sin højeste
Blomstring i det 7de Aarhundrede. «Tout le septiéme siécle
appar-tient moralement aux éléves d’Irlande», siger Henri Martin.2
I det 8de Aarhundrede begynder Decadencen. Man har sat
denne i Forbindelse med de nordmanniske Herjetog, der toge
sin Begyndelse i det nævnte Aarhundrede; men vistnok har
den havt en dybere Grund. Det har været et indre Forfald,
en moralsk Slappelse, som i den følgende Tid gjorde Irland
1 Moore, Hist. of Irelancl, I. 13.
2 Hist. de France, II. 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
