Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Ogsaa med Wales maa Nordmændene fra sine
nærliggende Bosættelser paa den irske Østkyst og paa Øerne
mellem Irland og Storbrittanien (Syderøerne og Man) have staaet
i nær Berorelse og det allerede længe forud for Harald
Haarfagres Tid, og herved hestyrkes vi altsaa endnu mere i vor
Forestilling om den høje Betydning, som disse norske
Smaa-riger i Vesten maa have havt for Udviklingen af
Nordmændenes Aandsliv nærmest forud for den sikkre Historie.
En nyere dansk Forfatter1 har, idet han omtaler de irske
Historikeres Klagemaal over, at Nordmannernes Herjinger
nedbrød deres Lands gamle Civilisation og kvalte de rige
Spirer til en national irsk Literatur, udtalt Tvivl om denne
Civilisations foregivne Højde og fremsat den Mening, at de
nordiske Folk, specielt Nordmændene, i Vikingperioden ikke
skulde have staaet lavere, men snarere højere end Irerne, af
hvem de følgelig ikke skulde have kunnet lære noget Synderligt,
idet han henviser til, at Irerne før Nordmændenes Ankomst til
Landet ikke synes at have drevet synderlig Handel eller at
have staaet i nogen levende Samferdsel med det øvrige
Europa, hvilket fremgaar deraf, at de ved Aar 800 endnu ikke
havde egne Mynter, og at der heller ikke i den irske Jord
som i den skandinaviske opgraves mange fremmede Mynter fra
Perioden før det nævnte Tidspunct, — at Irerne, paa en Tid,
da Nordmændene (og de Danske) byggede store Havskibe og
besejlede selve Oceanet i regelmæssige Farter, indskrænkede
sig til Kystfart i Fartøjer af en meget primitiv Konstruktion,2
og at det netop er Nordmændene, hvem de store irske Byer
(navnlig Dublin), skylde sin Opkomst, Men disse
Kjendsgjerninger, som maatte tillægges en afgjørende Betydning,
saafremt Talen havde været om at bestemme et germanisk Folks
Villemarqué under Titel: «Poemes des Bardes Bretons du 6e siecle,
Paris 1850». — I den følgende Tid vedblev Poesien at blomstre i
Wales og tog et nyt Opsving i det 12te Aarhundrede. Se Walter, l. c.,
S. 305.
1 Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene, S. 412 ff.
2 De saakaldte «Currachs», der vare forferdigede af Kviste, over hvilke der
var udspændt Huder. Moore, l. c., I. 190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
