Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
alle disse Øer under sit Herredøme, idet han indsatte Jarler,
der skulde forestaa Landsstyrelsen i hans Navn og give ham
Skat. Med Orknøerne forlehnede han Ragnvald Mørejarl, der
igjen overlod dem til sin Broder Sigurd og efter hans Død
til en af sine Sønner.
Dette Haralds Yesterhavstog fandt efter al Sandsynlighed
Sted mellem Aarene 880 og 884.1 Faa Aar senere udentvivl
var det, at Thorstein Raude, Ketil Flatnefs Dattersøn, der i
1 Munch, N. F. H., I. 1. 508—9, vil have det henført til et meget
tidligere Tidspunct, men vistnok med Urette. Han fremhæver, at ifølge en
Beretning (Upphaf rikis Har. Hårf. i Flatøbogen) faldt Ragnvald Jarls
Søn, Ivar, i Hafrsfjordslaget, medens en anden Saga (Vatnsdæla Saga)
lader Harald umiddelbart efter dette Slag overdrage Orknø til Ragnvald
som Erstatning for Sønnetabet men efter Heimskringla (Har. Haarf.
S., Cap. 22) var det paa Vesterhavstoget, at Ivar faldt. Han fremhæver
dernæst, at Grange-Rolf allerførst begyndte at vise sig i Frankrige
omkring 876, da han altsaa maa have været mindst 15 Aar gammel,
medens han, ved det Tidspunct, da den første orknøiske Jarl Sigurd var
død og Ragnvald skulde vælge en af sine Sønner til at træde i hans
Sted, ikke synes at have været voxen, hvorved man, da Sigurd Jarl ogsaa
maa have hersket i nogle Aar, nødes til at sætte Øernes Undertvingelse
snarere før end efter Hafrsfjordslaget; men Munch har selv paa et andet
Sted (I. 1. 665—67) viist, at Gange-Rolfs Biograph Dudo har udstrakt
sin Helts Bedrifter over en altfor stor Række af Aar, og at af de af
ham nævnte Aarstal kun 912 som det Aar, da Rolf blev døbt, kan ansees
som paalitligt. — Endelig støtter Munch sin Tidsregning til den
Omstændighed, at de irske Annaler omtale, at den norske Hærkonge «Oistin»
i Aar 874 eller 875 blev svegen og dræbt af Albanerne (en af Skotlands
keltiske Stammer); denne «Oistin Mac Amlaibh» antager Munch for at
være den samme som Thorstein Raude, Olaf Hvites Søn, der efter vore
Kildeskrifter underlagde sig store Stykker af Skotland i Forening med
Sigurd Jarl og herskede derover, indtil Skoterne svege ham og fældte
ham, og i saa Fald maa Sigurd være bleven Jarl over Orknø, altsaa
Haralds Yesterhavstog have fundet Sted adskillige Aar før 874; men, at
Thorstein og Oistin skulde være den samme Person, er kun en løs
Formodning, og at Thorstein Raude allerede skulde være falden i 874 eller
875 strider mod Tidsregningen i de islandske Sagaer, som i dette Punct
stemme overeens. (G. Vigfusson, Safn t. S. Isl., I. 223). Munch’s
Argumentation leder til at antage, at Haralds Yesterhavstog har fundet
Sted før Hafrsfjordslaget; men det er lidet sandsynligt, at Harald skulde
have indladt sig paa et saadant Tog, naar han efterlod ubetvungne og
farlige Fiender i Ryggen. Af Egils Saga, der kan gjelde som den
paa-litligste Kilde for Haralds første Regjeringstid, sammenholdt med
Heimskringla, synes det endelig at fremgaa, at Harald opholdt sig hver
Sommer og hver Vinter i Norge fra 865 og til 878, da Kveldulf og
Skalla-grim fore til Island (G. Vigfusson, l. c., 221).
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
