Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Hjem til det gamle, saaledes førte de med sig de fædrene
Skikke og Retsvedtægter, de i Ætterne nedarvede Sagn og
Traditioner og bevarede dem saameget trofastere, fordi ogsaa
dette var et Baand, der forbandt dem med deres Odels- og
Ætteland. Paa den ubyggede 0 kunde de indrette sig, som
de selv vilde, og det fulgte da af sig selv, at de indrettede
sig i den nærmeste Overensstemmelse med de norske Forhold.
Livet paa Island blev en Gjentagelse af Livet i Norge, og
den Samfundsorden, som vi see udvikle sig hos Nybyggerne
med en saa paafaldende Hurtighed og paa en overalt saa
eensformig Maade, skjønt Indvandringen var foregaaet uden
nogen fælleds Plan eller Aftale, og som allerede umiddelbart
efter Landnaamstidens Slutning havde samlet hele det
vidtstrakte Lands Befolkning til et politisk Hele, maa i alt
Væsentligt have været dannet efter den norske Forfatning forud
for Harald Haarfagres Samerobring af Fylkerne.1 — Den var,
som denne, knyttet til Religionen og Offertjenesten. De
mægtigste Landnaamsmænd byggede gjerne, umiddelbart efter
Nedsættelsen paa Island, et Hov ved sin Gaard og bleve
Hovets Forstandere, Prester ved den ved samme forrettede
Gudsdyrkelse og Offertjeneste; deres Menighed blev det Følge af
mere eller mindre afhængige Mænd, der havde ledsaget dem
og nedsat sig inden det af dem okkuperede Land, samt
desforuden de mindre Landnaamsmænd i Omegnen, der ikke vare
rige nok til selv at opføre et Hov og ikke besade
tilstrekkelig Anseelse til at samle en Menighed om sig. Flere af
Indvandrerne havde allerede i Norge været Tempelforstandere
og førte, som Thorolf Mostrarskegg og Thorhadd den Gamle,
Hovet eller dets vigtigste Bestanddele med sig; dem faldt det
nu saameget lettere at samle en Menighed, som deres
prestelige Verdighed ikke var en selvtagen, men en i Slægten
nedarvet, og som det dem af rejste Hov allerede forud havde
Ældens Ærverdighed og Hellighed. Men Lov og Ret var
igjen paa det nøjeste knyttet til Religionen; de religiøse
1 Jvfr. K. Maurer, Die Entstehung des IsUindischen Staats, S. 111 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
