- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
223

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223

Liggendefæ deles mellem Arvingerne, ja endog være
Gjenstand for Kjøb og Salg.

De islandske Godord opnaaede ikke nogen bestemt
territorial Afslutning, men bevarede stedse Charakteren af reent
personlige Associationer, idet Lovgivningen aabnede Adgang
for Enhver til at melde sig ud af det Godord, under hvilket
han hørte, og gav ham Frihed til at træde ind i
hvilketsom-helst andet, forudsat at det laa indenfor den Fjerding af
Landet, i hvilken han havde sin Bopæl. En ssadan Frihed
har umulig kunnet gjelde for de norske Hereders eller Fylkers
Vedkommende; disse hvilede vel ogsaa paa en personlig Grund,
men de maa dog tillige fra Bebyggelsens første Tider have havt
bestemte territoriale Grændser; hvert af dem var et
gammelt Samfund, hvis Historie tabte sig i Fortidens Mørke, og
til hvilket følgelig den Enkelte var knyttet med Baand, som
det ikke kunde være overladt til hans frie Forgodtbefindende
at løse.

Paa den anden Side er det klart, at den islandske Godes
Myndighed har været langt mere vidtstrakt end den norske
Herses, og at Thingalmuerne paa Island vare i meget højere
Grad afhængige af sine Høvdinger, end Thingalmuerne i
Norge kunne have været forud for det norske
Enekongedø-mes Oprettelse. I et nyt Samfund vil den Enkeltes personlige
Overlegenhed eller Magt altid lettere kunne gjøre sig gjeldende
end i et gammelt, hvis Retsorden og Vedtægter have en
Ærv.er-dighed, der holder Vilkaarligheden bedre i Tømme.
Hereds-og Fylkesmændene i Norge udgjorde et ganske anderledes
forbundet og organiseret Hele end Godordsmændene paa
Island, der ofte boede vidt omspredte, og mellem hvilke først
Underordningen under en fælleds Høvding havde tilvejebragt
en retslig Sammenhæng, og hine maatte derfor med en
ganske anden Vegt kunne gjøre sin Vilje gjeldende end disse.
I den islandske Ståt var Godeverdigheden det oprindelige,
det organiserende Princip, hvorfra den hele Samfundsorden
var udgaaet; «Hæren» derimod og Herseverdigheden vare
sideordnede; af dem kunde ikke den ene gjelde som mere oprindelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free