Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
være 4 i hvert Fylke, som hver skulde have 20 Mark af
Krongodset i Forlehning mod at underholde paa egen Bekostning
20 Hærmænd til Kongens Tjeneste, svarede til de
frankiske Grever og de dem underordnede Forstandere for
Retsplejen og Forvaltningen, der ligeledes aflønnedes, deels ved
at modtage Krongods i Forlehning, hvorved de indtraadte i
et lignende engere Forpligtelses- og Troskabsforhold til
Kongen, som Krigerfølgets haandgangne Mænd, deels saaledes, at
der tilstodes dem en vis Andeel af de kongelige Indtægter;
og det synes saaledes, som om Harald Haarfagre, idet han
stillede den uafhængige Høvdingmagt i Kongedømets
Tjeneste, har villet indrette en med de store mellemeuropæiske
Rigers i det Væsentlige stemmende Administration. Han
optraadte overhovedet, idet han samlede de norske Fylker til
et politisk Hele, som Repræsentant for en nyere europæisk
Statsorden ligeoverfor Stammehøvdingerne; det ligger derfor
nær at antage, at han i Maaden, hvorpaa han organiserede
det af ham grundlagte Rige, har fulgt — bevidst eller
ubevidst, direkte eller indirekte — det Mønster, som Europas
paa hans Tid toneangivende Riger frembøde, og man vil
ogsaa, ved at antage dette, kunne forklare paa en rimelig Maade
Kildernes Beretning om, at han «tilegnede sig al Odel» og
«gjorde alle Bønder til sine Lej lændinger».
Kongedømet var i hine Riger, og navnlig i det frankiske,
der gjennem hele Middelalderen stod som den egentlige
Mønsterstat, blevet noget ganske Andet, end hvad det havde
været hos Germanerne paa Tacitus’s Tid. Det havde, under
Indflydelsen af romersk-christelige Statsideer, hævet sig fra
et militairt Førerskab eller en blot og bar Æresforrang til
et virkeligt «imperium». Kongen var ikke længer en blot og
bar «primus inter pares», der havde sin bestemte Ret som
andre frie Mænd, om end en højere end alle andre; han stod
i ophøjet Majestæt over sine Undersaatter; han
repræsenterede Staten, hvis Ret betragtedes som i Principet ubegrændset,
hver Enkelt ubetinget overordnet. Ikke alle, om end en stor
Deel af Folket, vare indtraadte i det engere personlige Tjene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
