- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
251

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

\

251

•et spædt Barn. Strax han var kommen til Norge, foor han
op til det Throndhjemske for at mode den Mand, der
øjensynlig har været Hovedet for de Misfornøjede og den hele
Bevægelses Leder, nemlig Sigurd Jarl paa Lade. De to
sluttede et Forbund, hvorved Haakon lovede Jarlen stor Magt,
saafremt han opnaaede at blive Norges Konge. Dernæst
sammenkaldtes et Thing, og det er nu bekjendt, hvorledes
Haakon her vandt Thingalmuen for sig ved at tilbyde at
give Bønderne deres Odel tilbage, naar de vilde yde ham
Hjælp og Styrke til at naa Kongedømet, og hvorledes Rygtet
om dette Tilbud «floj som Ild i vissent Græs heelt øst til
Landsenden» og overalt drog Folket over paa Haakons Side,
saa at Eirik ikke vovede at optage Kampen med ham, men
saa sig nødt til at forlade Norge med sin Kone, sine Børn
øg de Faa, der forbleve ham tro og vilde følge ham.

Haakon blev saaledes Norges Overkonge; Rigseenheden
opretholdtes; men Kongedømet havde maattet træde tilbage
fra den herskende Stilling, som det indtog under Harald
Haarfagre. Odelens Tilbagegivelse var et Slags
Haandfæst-ning, hvorved Kongedømet bandt sig ligeoverfor Aristokratiet,1
— et Kompromis, hvorved Stammehøvdingerne erkjendte
Kongens Overhøjhed, mod at han erkjendte deres
Souverai-netet hver i sin Kreds

Som ved Harald Haarfagres Tilegnelse, saaledes maa
ogsaa ved Haakons Tilbagegivelse af Odelen de politiske eller
reent moralske Hensyn, derimod ikke de fiskalske, have været
overvejende. De nye Byrder, som Harald havde paalagt, de
Indgreb af en mere materiel Art, han kan antages at have
gjennemført i den Enkeltes Ejendomsherlighed (t. Ex. ved at
tilegne sig Almenninger, Vrag, jordfundet Gods), synes ialfald
for een Deel at være blevne fastholdte. Men, hvad der var
det Væsentlige: disse Byrder eller Indgreb bleve fra nu af
betragtede som hvilende paa en mellem Folk og Konge
frivillig afsluttet Overeenskomst, der ikke af nogen af Parterne

1 Munch, A’. F. H., I. 1. 714-15.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free