- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
259

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

259

repræsentere Kongedømet og den moderne Ståt ligeoverfor
Fylkesaristokratiet. De passede, ligesom Faderen, bedre til
at være Hærkonger end til at være Folkekonger og
Rigssty-rere, og de vedbleve i Virkeligheden at være det første, ogsaa
efterat Herredømet over Norge var tilfaldet dem. Inden
Kredsen af sine haandgangne Mænd vare de afholdte, og mod
dem viiste de sig gavmilde og venlige; men de forstode ikke
at vinde Folkets Yndest eller Beundring. Lovene, som Kong
Haakon gjennem den længste Tid af sin Styrelse havde
arbejdet paa at forbedre, overholdt de kun maadeligt og gjorde,
hvad de fandt for godt. Deres Fremferd mod de hedenske
Hov og Offerfester maatte navnlig opirre Høvdingerne mod
dem; men til en planmæssig Arbejden paa at indskrænke
disses Myndighed savnede de dog de nødvendige Betingelser.
Deres Styrelse var saaledes voldsom uden at være kraftig,
— en saadan, der ægger Modstanden uden at være istand til
at slaa den ned.

Og, medens Kongedømet saaledes kun var maadeligt
repræsenteret, fandt Høvdingpartiet i Ladejarlen Sigurds
Søn Haakon en Leder, der besad baade Kraft og Klogskab
og forstod at benytte Omstændighederne til sin Fordeel. Ved
ham førtes den aristokratiske Reaktion endnu engang til en
Sejr, mere afgjørende end den, som var vunden ved Eirik
Blodøxes Fordrivelse og Haakon Adalsteinsfostres
Tilbagegi-velse af Odelen.

Det synes, som at Eirikssønnerne, efterat deres farligste
Modstandere, nemlig Sigurd Jarl i det Throndhj emske og
Tryggve Olafssøn, en Sønnesøn af Harald Haarfagre, i Viken,
vare ryddede af Vejen, og efterat de nogenlunde havde
sik-kret sig Herredømet over Norge, løsreve sig fra det
Afhængighedsforhold, hvori de fra først af havde staaet til den
danske Konge. De sade inde med hans Skat, heder det.1
Heraf udviklede sig et spændt Forhold mellem dem. Haakon
Jarl, som ikke havde kunnet holde sig i det Throndhj emske,

1 Jomsvikingasaga, Cap, 6, (i Fornm. S. XI.). Jvfr. Munch, I. 2. S. 33.

17*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free