Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
som sin Faders Søn, Arving til Krav og Tendentser, der ikke
godt lode sig forlige med det saaledes etablerede Forhold;
derimod var Haakon Jarl efter sin Æt og Stilling
fuldkommen skikket til at være de forbundne Stammehøvdingers
Formand. Det søndenfjeldske Norge blev, efter hvad der er
Grund til at antage, stillet under den danske Konges
umiddelbare Herredøme; men dette Herredøme har ikke paa langt
nær kunnet være saa generende for Aristokratiet som en
indenlandsk Konges; thi, som det heder, «udenlandske
Høvdinger vare jævnlig borte og brøde sig kun lidet om, hvad
Folk foretoge sig, naar de kun fik slig Skat af Landet, som
de havde betinget sig.1 Landet var splittet ad: en Deel
tilhørte det danske Rige, en anden stod under Danekongens
Overhøjhed, en tredie raadede Haakon Jarl for som
uafhængig Hersker; Stammeaanden havde sejret over den nationale
Eenheds- og Selvstændighedsfølelse; Aristokratiet havde sejret
over Kongedømet og den moderne Ståt; Christendomens
første aabenbare Angreb paa Hedenskabet havde ført til, at
dette hævede sig med fornyet Styrke og stillede sig skarpt
op mod den nye Religion, der forsøgte at vinde Indgang.
Haakon Jarl var Hedning og, som det lader, en ivrig,
oprigtig troende. Allerede ved sin første Ferd søndenfra langs
Landet, da Landsfolket gik ham til Haande, bød han, at
Hovene, som Eirikssønnerne havde ødelagt, skulde gjenoprettes
og Blotene gjenoptages; et til hans Ære forfattet, samtidigt
Skaldekvad (Vellekla) berømmer ham, fordi han «lod sine
Mænd opbygge Gudernes Helligdome, saa Krigerne atter
vendte sig til Blot.»2 Han kaldes oftere i Sagaerne
«Blotjarlen», og der berettes Træk af ham, der synes at tyde paa den
mørkeste Overtro og en næsten vild Fanatisme. Dette bør nu vel
1 Hskr., S. Ol. li. helga, Cap. 34. Her lægges Kong Rorek disse Ord i
Munden: «Er Gunnhildar synir réöu fyrir landi, \vk varÖ öllum leitt
fjeirra ofriki ok üjafnaör, at heldr vildu menn hafa ütlenda konunga yfir
sér ok vera sjålfråöari, J>vl at ütlendir höfdingjar våru peirn jafnan
fjarri ok vönduöu litt um siöu manna, höfÖu slikan skatt af landi, sem
{»eir skildu sér.»
2 Hskr., 8. Ol. Tryggv., Cap. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
