Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
imod fra nu af Kongen, hvis Myndighed fik en religiøs
Charakteer fremfor Stammehøvdingernes, og Christendomens Sejr
endog i en blot ydre Forstand maatte saaledes blive et
Vendepunkt i Kampen mellem Stamme og Ståt, Kongedøme og
Høvdingmagt.
At Aristokratiet skulde have været sig denne Betydning
af Religionsskiftet klart bevidst, lader sig ikke antage.
Heller ikke er det rimeligt, at Olaf Tryggvessøn skulde have
havt nogen Tanke om, at han, idet han kjæmpede for
Christendomen, tillige kjæmpede for Kongemagtens Udvidelse og
varige Befæstelse. Hos ham synes de reent religiøse
Motiver at have været de overvejende. Men det kan paa den
anden Side ikke drages i Tvivl, at hans Troesiver, ham selv
mere eller mindre uafvidende, er bleven opflammet ved den
Sammenhæng, der faktisk bestod mellem Christendomens og
Kongedømets Interesser i Norge; det er ikke tilfeldigt, at
Omvendelsesverket i dette Land fra først til sidst ledes og
styres af Kongerne, der optræde som sande Apostle for sit
Folk, medens de danske og svenske Konger ere Modstandere
eller ialfald kun lunkne Beskyttere af den nye Religion. Og
ligesaalidt kan det vel drages i Tvivl, at Aristokratiet har
havt en instinktmæssig Følelse af den Fare, der truede dets
Magt ved Religionsforandringen, og af denne Grund været
fiendtligt sindet mod den. De lode sig enkeltviis vinde for
det Nye; der har manglet det rette Sammenhold mellem dem;
der har fremdeles manglet dem, idet de optraadte mod
Chri-stendomspaabudet, den Tillit til deres Sags Godhed og
Retmæssighed, uden hvilken ingen Sag vindes; det har navnlig
været hos Stormændene, der flk sin Opdragelse paa Vikingtog
i fremmede Lande, at den religiøse Indifferentisme eller
Rationalisme, der saa hyppig møder os i Hedenskabets seneste
Periode, var udbredt; men den Sammenhæng, hvori den hele
af dem repræsenterede Stats- og Samfundsorden stod med den
hedenske Religion, maatte dog knytte dem til denne meel
saavidt faste Baand, at det syntes at behøve lang Tid eller
en sterk Haand for at faa dem løste. Hvad den menige Al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
