Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
om Olaf Tryggvessøn og i en Nationalfølelse, der var bleven
egget frem ved de store Brydninger med Nabolandene. Ogsaa
hos Aristokratiet gjorde denne Følelse sig gjeldende til
For-deel for den nye Repræsentant for Statseenheden, der var
optraadt, skjønt hans Optræden truede deres politiske Interesser
med den aabenbareste Fare. Herom vidner bl. a. Samtalen
mellem Oplandskongerne, — der, om de end hørte til Harald
Haarfagres Æt, dog efter deres hele Stilling maatte henregnes
til Aristokratiet, — da de raadsloge, om de skulde understøtte
Olaf Haraldsson i hans Forehavende at vinde Norges Kige.
Om det end ikke er rimeligt, at netop de Ord ere blevne
brugte, som lægges hver af de forsamlede Smaakonger i Munden,
tør vi dog tro, at Samtalen, saadan som den gjengives i
Sagaerne, er et nogenlunde paalitligt Udtryk for den hos mange
af Høvdingerne paa hiin Tid raadende Stemning. Det tyktes
dem ilde, at Harald Haarfagres Rige skulde være sunket saa
ned, at det lød under fremmede Fyrsters Overhøjhed. Derfor
blev ogsaa Enden paa deres Raadslagning, at de tilsagde Olaf
sin Hjælp. ?aa den anden Side udtaltes der Frygt for, at
det vilde gaa nu, som det gik, da Thrønderne hævede Olaf
Tryggvessøn til Kongedømet og hele Landsmugen ivrede for
atter at faa rejst Harald Haarfagres Rige, at nemlig ingen
Mand kunde raade sig selv for ham, efterat han havde faaet
Magten, og at ogsaa denne Olaf vilde blive «haard at tage i
Hornene», naar han først saa sig befæstet i sit Herredøme.
Det viiste sig, at denne Frygt var vel grundet. I Olaf
Haraldssøns Styrelse kom den indre Sammenhæng, der bestod
mellem den nye Religion og Kongedømets Stræben efter at
skabe en virkelig Eenhedsstat paa Stammeforfatningens
Bekostning, først til fuldt Gjennembrud og gjorde sig gjeldende
i hele sin Skarphed ligeoverfor de store Ætter. — Han var,
som sin Forgjænger og Navne, ivrig Christen og, som denne,
opdragen i Vikinglivets haarde Skole, dertil af Naturen
dristig, herskesyg, fremfusende voldsom, udrustet med store
Evner baade i aandig og legemlig Henseende. Det er bleven
fremhævet som en iøjnefaldende Forskjel mellem hans og Olaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
