- Project Runeberg -  Udsigt over den norske Historie / Første Deel /
298

(1873-1891) [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

dem, en mindre religiøs Charakteer, men blev paa samme
Tid et mere fortroligt; de stode ikke længer for Opfatningen
som almægtige, uendelige, i det fjerne Blaa hensvindende
Væsener, men næsten som jordiske Høvdinger, som
Menneskets «Venner», med hvilke han kunde slutte Forbund, og
som kunde tænkes at ledsage ham paa ethvert Skridt
gjennem Livet; i samme Mon, som deres Skikkelser gjennem den
fortsatte Anthropomorphisation droges ned og formindskedes,
fik de ogsaa større Fylde, et rigere Indhold; de
tilfredsstillede mindre den religiøse Trang, men til Gjengjeld saameget
mere den poetiske og phantastiske. De nordisk-germaniske
mythiske Forestillinger havde, fornemmelig vistnok i
Vikingperioden, antaget Charakteren af en fuldkommen
Krigsreli-gion; Æserne vare fra Personifikationer af Naturkræfterne
omdannede til Krigerfyrster, i hvilke det oprindelige
Naturbillede næsten var bleven ukjendeligt; Gudelivet forestilledes
som en uafbrudt Kamptummel, og Billedet af den store Kamp,
i hvilken baade Guderne og alle andre Væsener skulde for
gaa, var bleven Mythekredsens Midtpunkt, den Alt beherskende
og gjennemtrængende Forestilling. Idet Menneskene herved
vænnedes til at betragte sine Guder som forgjængelige, blev
deres Underkastelse under dem ganske vist en meget
betinget, deres Tro paa dem alt andet end dyb og inderlig. Men
disse Billeder af Gudernes Kampliv og endelige Undergang
stemmede ganske med Folkets hele Aandsretning; i dem fandt
Vikingerne sit eget Liv afspejlet; de vare bedre end noget
Andet skikkede til at beskjeftige og nære hans Phantasi; det
var Noget, han kunde forstaa og tilegne sig, og — trods det
i religiøs Henseende Utilfredsstillende ved en saadan Udgang
paa det Hele som den, Ragnaroksmythen fremstiller, — Noget,
der i hans Øje kunde give Livet en højere Betydning.
Kri-gerhaandverket skulde gjøre ham til en verdig Medkjæmper
i Striden mellem Lysets og Mørkets Magter; Odin hentede
selv af Valen de vaabendjærveste Mænd for at styrke sin
Hær; thi (som Eiriksmäl lader ham sige): «uvist er at vide;
den graa Ulv stirrer stadig mod Gudernes Skare».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:07:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/udsnorhi/1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free