Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
og den Dye Tingenes Orden allerede havde naaet en foreløbig
Afslutning; hans Styrelse kunde saaledes ikke optages af store
Reformplaner; han beholdt ogsaa paa Thronen noget ved sig
af Lykkeridderen, der er lige glad ved, hvor han skal vende
sig, forudsat at der er Gods eller Berømmelse at tjene, og hans
Haardhed og hensynsløse Magtbegjer maatte derfor fremtræde
saameget mere utilsløret og efterlade et saameget uhyggeligere
Indtryk. Olaf var streng og opfarende i sin Vrede; men der
synes tillige at have været et Alvor og en Verdighed over
hans Væsen, der paabød Agtelse, og han viste sig altid som
den samme. Harald derimod fandt Behag i alskens Skjemt og
i grove Løjer, der stundom grændsede til det Upassende eller
Uanstændige; naar han var godt stemt, kunde han more sig
ved ethvert vittigt Indfald, om det endog gik ud over ham
selv; men til andre Tider var det farligt at spøge med ham;
han var lunefuld og forfængelig som en ægte Poet, og man
vidste aldrig rigtig, hvor man havde ham. Han gjaldt ikke for
at være synderlig ordholden; vi se, at han kunde være
uædelmodig i sin Hævn, at han havde «Gamen af at erte« sin faldne
Modstander (som med Finn Arnessøn efter Nisaa-Slaget), at
han var alt andet end kræsen i Valget af Midler, hvor det
gjaldt at komme en Fiende tillivs, og, medens han tøjede sin
Magt saalangt, han paa nogen Maade kunde, syntes han dog
fornemmelig at bruge den til stadig at forøge sine fra Udlandet
hjembragte Gulddynger.
Under en saadan Konges Styrelse maatte det jevnlig hænde,
at Storhøvdingerne fandt det for trangt for sig, og at det kom
til fiendtlige Sammenstød mellem dem og ham, og om slige
Sammenstød have, som bekjendt, Kilderne ogsaa adskilligt at
berette. Saaledes se vi Einar Thambarskelver, den ypperste
Høvding i det Trondhjemske, optræde paa en Maade, der
minder om «Rygekongen« Erling Skjalgssøn; han talte Bøndernes
Sag paa Thinge, naar Kong Harald tyktes dem at ville gaa
deres Ret for nær, og tvang ham oftere til at give efter; han
var saa populær i sin Hjembygd og kunde omgive sig med en
saa talrig Skare af væbnede Mænd, at Kongen ikke vovede at
binde aabent an med ham, men maatte gribe til den Udvej at
rydde ham afvejen ved et lumskt Overfald. En anden Høvding,
Haakon Ivarssøn, blev ligeledes Harald en farlig Modstander
ved den Yndest, han nød hos sine Hjembygdinger, de
oplandske Bønder, blandt hvem han vakte en aabenbar og vidtforgre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
