Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
egen Kraft, uden nogen yderligere Indskriden af den verdslige
Arm. Og det kan selvfølgelig ikke drages i Tvivl, at den,
under dette sit ubestridte ydre Herredøme, har befæstet sig ogsaa
i en indre Forstand, forsaavidt som dens Lærdome ere blevne
stadig mere alment bekjendte og anerkjendte, medens paa den
anden Side de fra Hedenskabet stammende religiøse
Forestillinger mere og mere have traadt tilbage og ere sunkne ned til
en blot Overtro, som man ikke turde rigtig vedgaa. Men at
Kristendomens religiøse Ideer skulde, ved det nærmere
Kjendskab, have gjort et dybt Indtryk paa Folkets Sind, at den
kjølige Tilslutning eller blot formelle Underkastelse hos den første
kristne Generation skulde allerede hos de nærmestfølgende
Generationer have givet Plads for en virkelig inderlig Tilegnelse,
der kunde afføde et religiøst Liv, i sit Væsen og Princip
forskjelligt fra det hedenske: derom foreligger intet Vidnesbyrd,
og dette synes i sig selv fuldkommen usandsynligt. Vi høre om,
at Olafsdyrkelsen, allerede i den nærmeste Tid efter den hellige
Konges Fald, vandt en overordentlig Udbredelse hos
Nordmændene, og at man valfartede i store Skarer til hans Helligdom
og skjænkede Gaver til den; men ligesom denne Helgen ved
sit Liv og sine Bedrifter havde en meget national og meget
ukanonisk Karakter, saaledes synes ogsaa hans Dyrkelse, der
blev det mest fremtrædende Træk i Nordmændenes religiøse
Liv efter Kristendomens fuldkomne Indførelse, snarere at have
smagt af den gamle Religion end af den nye; den hellige Olaf
traadte med sit røde Skjæg og sin Øxe næsten ganske i Thors
Sted i Folkets Opfatning; han blev, hvad denne havde været,
Landets Skytsguddom (dets Landaas) og var, som denne, stadig
paaferde mod Jøtner og onde Vætter. Vi se, at Nordmændene
allerede tidligt foretoge hyppige Valfarter til hellige Steder
udenfor Norge, og at de, da Korstogene vare begyndte, toge Del i disse
paa en, i Forhold til Landets og Folkets Kræfter, meget
fremtrædende Maade; ogsaa heri gjenkjende vi snarere en Ytring
af den hedenske Vikiugaand eud af en ny kristelig
Enthu-siasme. Den samme Respekt for den fuldbragte Kjendsgjerning,
der i saa høj Grad havde lettet Kristendomens Indførelse, og
som havde sikret dens ydre Herredøme, efterat den først
engang var bleven lovlig anerkjendt, maatte paa den anden Side
medføre, at man vedblev at staa. i et meget kjøligt og udvortes
Forhold til den, ogsaa efterat dens Lærdome vare blevne
bedre bekjendte, at den vedblev at opfattes mere som en Lov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
