Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
til fremmede Lande, slog ligesom ind, da denne Udvej var bleven
stoppet, og fortærede Folket, som naar en sterk Bevægelse
stanser og der opstaar Ild eller Hede, og omvendt se vi da
ogsaa det pludselige Ophør af Borgerkrigene efterfulgt af et
Forsøg paa at gjenoplive Vikingtidens udadvendte krigerske
Virksomhed.
I det Foregaaende er nu paapeget en Række Forhold, der
udviklede sig elier traadte frem under den indre Fred i Perioden
fra 1030 til 1130, og som gav det følgende Tidsrum i vor Historie
dets Karakter, — af hvilke dette Tidsrums borgerlige
Uroligheder hentede Næring, og hvorved deres Betydning var betinget.
Vi have omtalt, hvorledes Lendermændene mere og mere udløstes
af sit Forhold til den lokale Selvstyrelse og til Holdsætterne i
sine Hjembygder, og hvorledes de herved maatte nærme sig til
at danne en særskilt Klasse inden Samfundet, der forfulgte
bestemte Partiformaal, — hvorledes de, i samme Grad som deres
Egenskab af Bondehøvdinger traadte tilbage, maatte drives til
at søge en ny Støtte for sin Magt i sit Forhold til Kongedømet,
— hvorledes det maatte blive det stadig mere bevidst
fremtrædende Formaal for deres Stræben at drage Kongedømet ind
i sin Interesse, herske gjennem det og sikre sig en dominerende
Stilling inden Staten som dets selvskrevne Raadgivere eller
Formyndere. I denne Stræben fandt de en naturlig Allieret i
Gejstligheden, der fra først af var stillet i det strengeste
Afhængighedsforhold til Kongerne, men som, eftersom dens
Organisation blev mere fuldkommen, maatte søge at frigjøre sig for
dette Forhold og indtage en med de raadende hierarkiske
Grundsætninger mere stemmende Stilling i Samfundet. Vi have omtalt,
hvorledes Religionsforandringen, efter den Maade, hvorpaa den
var bleven gjennemført, maatte øve en slappende Indflydelse
baade paa den offentlige og private Moral og løse de indre
Baand, der holdt Samfundet sammen, — endelig, hvorledes den
krigerske Energi hos Aristokratiet, der efter Vikingtogenes og
Erobringskrigenes Ophør ikke længere fandt den vante
Sysselsættelse udenfor Landet, maatte søge at aabne sig nye Udveje
inden Landet selv og blive en Kilde til indre Uro og Gjæring’
Dette er de almindelige Forhold, hvori Borgerkrigene havde
sin Grund, og som forklare deres Langvarighed og Voldsomhed
og den i alle Retninger dybt indgribende Betydning, som de
fik for Landets hele Historie. Men her, som ved enhver stor
historisk Bevægelse, var det, ved Siden af de almindelige Grunde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
