Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
ligeoverfor Kong Sigurd, minder om Erling Skjalgssøn eller
Ejnar Thambarskelver; men naar disse bød Kongedømet Spidsen,
var det i eget Navn eller som Førere for Bondealmuen i deres
Hjembygder, medens Gregorius Dagssøn indtog en udfordrende
Holdning ligeoverfor den ene Konge i Egenskab af den anden
Konges Raadgiver og fortrolige Ven, og denne Forskjel er
betegnende for dén forandrede Situation: Lendermændene vilde
fremdeles herske; men det’ var nærmest i Egenskab af
Kongedømets Repræsentanter, at de nu prøvede paa at indtage en
lignende Plads som den, de før havde indtaget i Kraft af egen
Magtfuldkommenhed.
Efter Kong Sigurds Fald maatte Forholdet mellem de to
gjenlevende Brødre blive end yderligere spændt, og det varede
heller ikke længe, inden det kom til aabenbare Fjendtligheder
mellem dem; men Rækken af Eysteius Tilhængere tyndedes
stadig, idet den ene Lendermand efter den anden forlod ham
og gik over til Modparten,1 og da de tilsidst havde rustet sig
til den afgjørende Kamp og laa med hver sin Flaade
ligeoverfor hinanden i Bergensleden, svigtede saamange af Eysteins
Folk ham, at han med den tiloversblevne Rest maatte forlade
sine Skibe og flygte over Land til Viken, hvor han kort efter
blev fældet af Inges Tilhængere. — Denne sidste var nu, som
den eneste gjenlevende af Brødrene, eneberettiget til Norges
Rige; vel havde baade Sigurd og Eystein efterladt Sønner, men
disse vare endnu umyndige Børn, og det havde jo desuden
hidtil været anerkjendt som en rimelig og naturlig Regel for
Arvefølgen, at naar flere Brødre styrede sammen, skulde deres
Regjering dog kun regnes for en, saa at ingen af deres Sønner
igjen stededes til Arv, inden den længstlevende af Brødrene var
død. Hertil kom, at Inge allerede længe forud havde havt det
talrigste Parti for sig, at Størsteparten baade af Aristokratiet
og Folket havde sluttet sig til ham, og at hans Mildhed og
Eftergivenhed syntes at maatte indeholde en yderligere
Opfordring for det Mindretal, der stod paa den modsatte Side, til at
nedlægge Vaabnene og underkaste sig ham, nu da han stod ene
igjen af de samstyrende Konger. Men det viste sig, at den
indre Gjæring allerede havde naaet frem til et Stadium, da
1 Morkin&k., S. 236: „Ingi konvngr spanpi mioc lif> vndan Eysteini konvngi;
J)a gecc af liendi Eysteini konvngi Barör standali son Bryniolfs oc Simon
scalpr son Hallkels livgs oc Halldorr Bryniolfs son oc mart annarra lendra
manna".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
