Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
saalænge nogen Kongesøn var ilive, og naar han opstilledes
som Modkonge mod Haakon Herdebreid, var Spørsmaalet om
Lov og Ret ganske skudt tilside. Alligevel synes denne
Beslutning ikke at have stødt paa nogensomhelst Modsigelse inden
Partiet; alle de Høvdinger, der før havde staaet paa Kong
Inges Side, — og det var næsten hele Landets Aristokrati —,
sluttede sig villig til Magnus Erlingsson og vedblev at kjæmpe
for hans Sag med den største Iver og Udholdenhed, og det
endog de blandt dem, som selv eller hvis Sønner kunde synes
at have ligesaa god Ret til Thronen som han. Nu maa vi vel
folen Del heri se en Virkning af Erling Skakkes utvivlsomt
fremragende Begavelse og overlegne Herskeraand. Det er
øjensynligt, at hans personlige Ærgjerrighed har været det Hjul, der
drev hele Verket. Men det er ikke mindre øjensynligt, at han
har fundet Grunden paa det bedste forberedet for sig, — at de
aristokratiske Ætter under Fejderne maa have sluttet sig nær
sammen og følt sig i høj Grad solidariske ligeoverfor de
demokratiske Elementer, der søgte at trænge sig frem i Haakon
Herdebreids Følge, siden de kunde blive saa enige om og holde
saa godt fast ved en Beslutning, der var i den Grad i Strid med
Lov og hævdet Skik, og siden de saa villig fandt sig i at
underordnes Ledelsen af en af deres Ligemænd, — at
Lendermæn-denes Tendents til at agere Kongemagere og regjere i et af
dem afhængigt Kongedømes Navn nu maa have naaet en ikke
ringe Grad af Klarhed og Bevidsthed, siden de ikke betænkte
sig paa, da det legitime Kongedøme ved et Tilfælde var
sluppet dem af Hænderne, at opstille et illegitimt i Stedet.
Her er altsaa et virkeligt Vendepunkt indtraadt, og vi ville
da, inden vi gaa videre, prøve paa at resumere Gangen i den
forudgaaende Udvikling. — Hvad der fra først af fremkalder
de borgerlige Uroligheder, er Thronarvefølgens Usikkerhed,
Kongedømets Delbarhed og den tilfældige Omstændighed, at
der fremstaar Thronprætendenter, hvis Krav ikke kan forliges,
eller at der opstaar Strid mellem flere samstyrende Konger.
Det er — for at gjentage et allerede før brugt Udtryk —
Kongerne eller Kongsemnerne, der skabe Partierne, ikke omvendt.
Men allerede paa dette Borgerkrigenes første Stadium se vi de
aristokratiske Ætters Ærgjerrighed virksom; det er i Grunden
den, hvorfra Kampene mellem Kongehusets Medlemmer hente
den nødvendige Næring, og som stiller disse fiendtligt op
ligeoverfor hverandre, inden de endnu have naaet Skjels Aar og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
