Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
paa Thronen i Strid med de hidtil gjeldende Regler for
Thron-følgen; men ogsaa det andet Parti havde forgaaet sig mod de
selvsamme Regler, og disse Regler, der aabnede Adgang for
alskens Eventyrere til at bringe Ufred over Landet, havde vist
sig at være i høj Grad fordervelige og urimelige, medens den
paa Rigsmødet i Bergen vedtagne Thronfølgeorden, hvorved
Grundsætningerne om Førstefødselsretten og den egte Fødsels
Fortrin vare blevne slaaede fast, maatte erkjendes at være en stor
og væsentlig Forbedring i Rigets Statsret. Et Rigsmøde,
sammensat af de verdslige og geistlige Høvdinger med Kongen i Spidsen,
var vistnok ikke kompetent til paa egen Haand at foretage
nogen Ændring i gjeldende Lov og Ret; den gamle Grundsætning
stod fremdeles ved Magt, at «Kongen giver Loven, men Folket
tager ved den»; for at hine paa Rigsmødet vedtagne «nymæle»
skulde faa virkelig Lovskraft og blive det fuldt anerkjendte
Grundlag for en ny statsretlig Orden, var det derfor
nødvendigt, at de forelagdes ethvert af Landets fire Lagthing og her
«ved ret Thingtag bleve dømte og vedtagne som Lov forinden
og foruden Lagretten», d. v. s. af samtlige tilstedeværende
Thing-mænd. Nu har man i Regelen gaaet ud fra, at denne Form i
nærværende Tilfælde ikke er bleven iagttaget, og man har
troet deri at finde «den store Brøst ved det hele Foretagende,
fra verdsligt Standpunkt betragtet».1 Men synderlig mere end
en blot Form kan en slig Vedtagelse fra Lagthingenes Side
neppe have været. Staten var, ved at udvides til det hele Land,
paa en Maade voxet ud over de menige Bønders Synskreds;
den havde løst sig ud fra Sammenhængen med deres daglige
Liv og Forestillingskreds og havde ophørt at have umiddelbar
Interesse for dem. Man gjør sig derfor utvivlsomt skyldig i at
overføre paa denne Tid Forestillinger, der vare fremmede for
den, naar man taler om Folket som en «Statsmagt» eller gaar ud
fra, at det selv følte sig som saadan og holdt paa sin Myndighed
som saadan. Hvad det holdt paa, var den individuelle Frihed
og den private Ret, og forsaavidt Loven var et Udtryk for denne,
vilde vistnok ethvert Forsøg paa at forandre den uden
Lagthingenes Samtykke have været opfattet som et Overgreb, der ikke
kunde taales. Men Ståt og Statsstyrelse, indenfor de engang
om samme optrukne Grændser, synes for den store Flerhed af
Bønderne at have staaet som noget saavidt fremmed, at de neppe
1 Keyser, Kirkehist., I. S. 247—48. Keyser, Retsforf., S. 47—48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
