Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
den gamle norske Opfatning af Kongedømet som en privatretlig
Herlighed, en Odel i Harald Haarfagres Mandslinje, med de
nyere europæiske Doktriner om Kongedømets guddomelige
Oprindelse og Ret.1 Den, der i lige Karllæg stammede fra Harald
Haarfagre, havde en Ret til Riget, der var fuldkommen
uafhængig af enhver kirkelig Sanktion ; han var ved selve Fødselen
lovlig Konge; dette var den hellige Olafs Lov, der ikke maatte
brydes, og som svarede til de hos Folket fra gammel Tid
raadende Forestillinger. Men medens disse Forestillinger fastholdtes,
hvor det gjaldt at sikre Kongedømets Uafhængighed ligeoverfor
Hierarki og Aristokrati, blev dets Væsen forøvrigt og Omfanget
af dets Myndighed fremstillet i en anden Aand. Det skulde
fremdeles hvile paa den strenge Arveret, men alligevel ikke gjelde
som en blot privat Domæne med visse engang for alle snævert
og skarpt optrukne Grændser; Kongen var Guds Repræsentant
paa Jorden; hans Magt var forlenet ham af Gud selv, og man
skyldte ham derfor en ubetinget Troskab og Lydighed. «En
Mængde Exempler viser noksom og aabenbarer» heder det i
Sverres Stridsskrift, «at enhver staar i Fare for at fortabe sin Sjæl,
som ej iagttager fuldkommen Lydighed ligeoverfor Kongedømet;
thi Kongedømet er indstiftet efter Guds Bud og ikke ved
menneskeligt Paafund, og ingen bliver Konge uden ifølge guddomelig
Tilskikkelse. Kongen vilde ikke være mægtigere end andre
Mænd, saafremt ikke Gud havde sat ham højere end alle andre
i sin Tjeneste; thi det er Gud, han tjener i sit Kongedøme, ikke
sig selv............Kongen er sat over alle andre
Verdigheder; det er ham, som skal styre Biskoppen eller
Erkebi-skoppen til Ret og Skjel, hvis de ikke selv ville iagttage det, og
man kan deraf skjønne, hvor stor Magt han maa have i
verdslige Sager, siden han endog har at sidde i det øverste
Dommer-sa)de i Sager, der vedkomme Kirken» o. s. v. I
Overensstemmelse med denne Lære vilde Sverre ikke indlade sig paa at
kjøbslaa med Kirkefyrsterne om den af ham attraaede Kroning.
Da Erkebiskop Eirik paa den til ham herom stillede Begjering
svarede, at han ikke kunde indlade sig paa noget saadant,
inden han havde indhentet det apostoliske Sædes Samtykke
og erfaret, hvad Paven foreskrev desangaaende, blev Sverre
vred, som det heder i Erkebiskoppens Forestilling til Paven,2
1 Jvfr. Keyser, Kirkchist., I. S. 255—59.
2 Dipl. Norv. VI. No. 3,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
