Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
sig gjennem Forbedringer i Embedsverket en stor Del af
Retsplejen og af den lokale Administration, som tidligere havde
hort under de store Ætter og været den rette Grundvold
folderes Anseelse; men han fortsatte derved kun, — som i det
Foregaaende paavist, — hvad en spontan Udvikling allerede
længe forud havde begyndt eller forberedt, og det var denne
Sammenhæng, der gav hans Foranstaltninger deres varige
Betydning.
Det er, med andre Ord, umiskjendeligt, at Sverres
Optræden og Sejr over Aristokratiet, trods alt det Voldsomme,
Uventede, ligesom udenfra Indbrydende, i dens Karakter, alligevel
kun har tjent til at fremskynde en Bevægelse, som, ogsaa uden
den, vilde have ført til et væsentlig lignende Resultat. Var
Magnus Erlingsson og hans Æt bleven siddende paa Thronen,
havde vistnok de gamle Storætter kunnet bevare sin
dominerende Stilling noget længere og bedre. Magnus selv og hans
nærmeste Efterfølgere maatte have følt sig saavidt forpligtet
ligeoverfor dem, at de havde ladet dem sidde i Fred i de
kongelige Vejtsler og Verdigheder, og at de havde vedblevet
saavidt muligt at søge Raad og Støtte hos dem. Men den indre
Opløsning kunde dog derved ikke i Længden have været
standset. Ætterne vilde alligevel efterhaanden have døet ud eller
smeltet sammen; den selvstændige Grundvold for deres Magt
vilde alligevel have vedblevet at smuldre hen;
Lendermandsver-digheden vilde alligevel have skrumpet ind til en blot Hof- eller
Embedstitel.
Og uden et nogenledes kraftigt og selvstændigt Aristokrati
som Forbundsfælle skulde Geistligheden ikke have formaaet at
drage Konsekventserne af den i 1164 grundlagte nye Statsret.
Vi have seet, hvor sterke Vaaben denne Statsret lagde i de
geistlige Stormænds Haand ligeoverfor Kongedømet, og for disses
Vedkommende var det ganske vist langt mindre sandsynligt
end for deres verdslige Forbundsfællers, at de vilde have ladet
nogen Fordel gaa fra sig af Mangel paa Sammenhold eller klart
bevidste og bestemte Partiformaal. Men der skulde sterke
Hænder til at bruge disse Vaaben; det var ikke nok, at Loven gav
en Rettighed; den maatte tillige indtil en vis Grad have Støtte
i Opinionen for at blive mere end en blot Form; en saa stor
og med den nationale Statsskik saa lidet stemmende Rettighed
som den, der var indrømmet Kirkefyrsterne i 1164: — at sidde
til Doms over Thronarvingens moralske Verdighed, at foreskrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
