Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Sverre opstillede ligeoverf’or de hierarkiske Krav paa et
ligefremt Supremati for Kirken over Staten en Lære om
Kongedømets guddomelige Oprindelse og udledede heraf, at Forholdet
mellem Ståt og Kirke var et engang for alle af Gud selv ordnet,
som ikke maatte forandres til Fordel for nogen af Parterne, at
Statens Ret inden de engang opdragne Grændser var en ligesaa
ubetinget som Kirkens, at Biskopperne efter Guds egen
Anordning vare henviste til det rent aandige eller geistlige Omraade,
medens den «tyrende Myndighed i alle verdslige Anliggender kun
tilkom Kongen. Vi have omtalt, at denne Lære for en Del kan
føres tilbage til Impulser fra Europas ledende Lande, hvor man
havde begyndt at opstille lignende Principer i Modsætning til den
pavelige Kuries theokratiske Stræben. Men saa klart formuleret,
saa konsekvent gjennemført som i Sverres Stridsskrift og hele
Holdning ligeoverfor Geistligheden, møder den os først meget senere i
det øvrige Europa.1 Vi maa heri vistnok se et Vidnesbyrd om
Sverres overordentlige personlige Begavelse. Men vi maa paa den
anden Side ikke glemme, hvorledes Opgaven var lagt ham
tilrette ved det norske Kongedømes ejendomelige Traditioner, og
hvorledes han, idet han syntes at foregribe en almen europæisk
Udvikling, dog væsentlig drog Konsekventsen af en særlig
norsk. Man kan tvivle paa, at den Stamtavle er rigtig paalitlig,
hvorefter han i lige Karllæg stammede fra Harald Haarfagre;
men er den physiske Sammenhæng usikker, er den aandige
saameget vissere; aandigt stammede han fra Harald Haarfagre,
Olaf Tryggvessøn og Olaf den Hellige og blev deres legitime
Efterfølger, idet han fortsatte det af dem grundlagte Verk.
Skjønt hans monarkiske Lære indeholdt noget Nyt, noget for
den norske Statsret hidtil Fremmed, et Laan fra Doktriner,
der havde Kurs i andre Lande, kunde han dog til Støtte for den
beraabe sig paa den hellige Olafs Lov, der var bleven det
staaende Udtryk for de nedarvede nationale Retssedvaner; det Nye
fremstillede sig i uadskillelig Forbindelse med det Gamle;
Forestillingerne om Kongens af Gud forlenede Myndighed, hans Eneret
til at styre Staten og Forpligtelse til ogsaa at føre det øverste
Tilsyn med de kirkelige Anliggender var paa det bedste
for-beredet ved de historiske Erindringer, der knyttede sig til det
norske Kongedøme, hvis mest fremragende Repræsentanter
1 Se Zorn, Staat und Kirehe in Norwegen, S. 125—121.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
