Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Efter Sverres Død tog Birkebejnerpartiet hans eneste
efterladte Søn Haakon til Konge, og denne søgte strax,
overensstemmende med et Raad, som Faderen havde givet ham paa sit
Dødsleje, at opnaa Forlig med Biskopperne, hvilket ogsaa
lykkedes ham langt hurtigere og lettere, end man skulde have
troet muligt efter den Holdning, som Kirken havde indtaget
ligeoverfor Sverres Æt og Kongedøme. Forliget blev af Kong
Haakon kundgjort ved et Brev, der aabnes med en rhetorisk
stiliseret Skildring af, hvor sørgelig Tilstanden havde været
i Laudet i den nærmest forudgaaende Tid. «Større Plage, Nød
og harmelig Strid», heder det, «har tynget paa os og vort Land
nu i lange Stunder, end være burde, om Lykken var med os ; ja, vi
maa næsten sige, at dette Land er bragt til det yderste, hvis
ikke Gud af sin Miskund vil unde os snarlig Hjælp; thi næsten
alle de ere døde, som vilde vogte Landet og Landslovene med
Retferdighed; men de leve igjen, som kun ville fremme Uret
og Vranghed; Loven ringeagtes, og Ran raader; Uskikke voxe,
og gode Seder tynes; Kvinder vanæres, Kirker opbrydes, og al
Kristendom staar for Fald, hvis ikke Gud og gode Mænd give
Raad, saa det kan blive bedre.» Og da nu alle disse Ulykker,
efter hvad Brevet dernæst erkjénder, «skrive sig fra den
Uenighed, der har fundet Sted mellem Kongedømet og Biskopperne»,
skulde man have ventet, at Kongedømet havde maattet finde
sig i at gjøre vidtgaaende Opofrelser, at man havde maattet
byde Biskopperne store Fordele, inden de vilde indgaa paa at
vende tilbage og underkaste sig en Kongeæt, der havde stillet
sig mellem dem og Maalet for deres politiske Ærgjerrighed, og
hvis Legitimitet de saa aabent havde bestridt. Alligevel synes
dog ikke dette at være blevet Tilfælde. Kong Haakon
erklærer vel i sit Brev, at han «opgiver Trætten mellem Kongedømet
og Biskopsdømet og indrømmer den hellige Kirke og de lærde
Mænd al den Frihed, som dem tilkommer, hver især, efter hvad
de hellige Skrifter vidne om deres og mine gjensidige
Rettigheder, og efter hvad den hellige Kirke har havt fra ældre og
nyere Tider, overensstemmende med hvad Kardinal Nikolas
bestemte og de tre Konger Eystein, Sigurd og Inge besvore,
saaledes som Kong Eysteins Brev bevidner og Kong Magnus
stadfæstede saavelsom min Fader med sit Brev, saa og efter
hvad de Eder indeholde, der bleve aflagte for Legaten, da
Jarlen (Erling Skakke) havde begyndt Trætte med Erkebiskop
Eystein om den hellige Kirkes Friheder». Kongedømet traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
