Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
satte og oversete ved Kong Inges Hof.1 Inge selv hørte ved
sin fædrene Herkomst til Lendermandsaristokratiet, og
hvorvel hans Fader allerede tidlig havde sluttet sig til Sverre, var
dog Ætten nøje forbunden med mange af de andre Storætter,
hvis Medlemmer fordetmeste havde fulgt Heklungernes og
Baglernes Merke. Disse Forbindelser øvede vistnok Indflydelse paa
Inge, saa at Hoffet under ham antog et mere aristokratisk Præg,
end det havde havt under Sverre og Haakon Sverressøn, og
saa at Veteranerne fra Sverres Tid skjødes tilside for Mænd af
god Byrd, som først sent og uvilligt havde sluttet sig til Partiet,
og som nu maatte synes dem at høste, hvad de havde saaet.
Hans Halvbroder, Haakon Jarl, derimod holdt sig nærmere til
Krigsfolket eller de egentlige Birkebejner og blev saa’yndet hos
disse, at han endog kunde haabe ved deres Hjælp at opnaa
Kongedømet for sig og sin Linje. Men ogsaa dette Forhold
maatte forandres, efterat Kongesønnen Haakon var kommen til
Hoffet. Der var nu intet at haabe for Haakon Jarl af de gamle
Birkebejner; han maatte vende sig andetsteds hen med sine
ærgjerrige Planer. Det er fortalt, at baade han og hans Broder
viste stor Kjærlighed mod Haakon Haakonssøn; men hvad enten
denne Kjærlighed var oprigtig eller fremhyklet, kunde det ikke
være anderledes, end at de saa en Trudsel i den enthusiastiske
Hengivenhed, hvormed Birkebejnerne af Sverres Skole
sluttede sig om det nye Kongsemne, og at de herved dreves til
at søge en Støtte for sine personlige Interesser i en nærmere
Forbindelse med Partiets geistlige og verdslige Stormænd, som
ikke yndede Sverres Æt eller Principer. Haakon Jarl lod sig
ofte forlyde med for sine Mænd, heder det, at han og hans
Broder sad inde med den Arv, som rettelig tilkom Haakon
Haakonssøn; denne Erkjendelse hindrede ham imidlertid ikke fra
at arbejde paa at skaffe sin egen Søn Kongedømet med
Udelukkelse af den unge Haakon. Det lykkedes ham ogsaa at
istandbringe et Arveforlig med Kong Inge, hvorved det
bestemtes, at hvis en af dem døde uden at efterlade egtefødt Søn,
skulde den anden, der overlevede ham, tage hele Riget; men
efter begges Død skulde den nærmeste egtefødte Arving tage
Riget og al anden Arv. Denne Overenskomst, der blev lyst
paa Ørethinget i Nærværelse af flere af Biskopperne foruden
mange andre Mænd, og hvorover der ligeledes blev oprettet et
1 Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 651. Keyser, Kirkehist., I. S. 345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
