Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Skule opgav imidlertid ikke sine ærgjerrige Planer. Faa
Aar efter, at hin Raadslagning havde fundet Sted, døde Kong
Inge, og nu skulde det da komme til Afgjørelse mellem de to
Fraktioner, hvori Birkebejnernes Parti havde delt sig. Alle
gamle Birkebejner og alle de Mænd, der havde tjent under
Sverre, sluttede sig sammen og bleve enige om at tage Haakon
Haakonssøn til Konge. Skule, hvem Broderen kort før sin Død
havde udnævnt til Jarl, gav sig for det første Mine af at ville
have sin Brodersøn Gruthorm; det var et Slags juste-milieu, der
ikke stemte overens med den gamle Lov, da Guthorm vel var
Kongesøn, men ikke som Haakon stammede fra Kongeætten i
lige Mandslinje, og heller ikke med den nye Lov, da han var
født udenfor Egteskab, som altsaa ikke kunde tilfredsstille nogen
af Parterne og vel ogsaa kun blev opstillet for et Syns Skyld.
Blandt Skules Venner var der derimod enkelte, som lod sig
forlyde med, at han selv var nærmest til Kongedømet, saasom
han var sin Broder Inges nærmeste Arving. Hvad disse
paaberaabte sig, var aabenbart Thronfølgeloven af 1164, og skjønt
dette i Begyndelsen ikke blev sagt højt, saa kom det dog ud,
saa det blev et almindeligt Samtaleemne og saa der herom
«varÖ hinn mesti sveitardråttr».1 Skules Tilhængere søgte at
hjælpe sig ved Kneb og Krogveje. De vilde vinde Tid, medens
den anden Part, der viste ligesaa stor Tillit til sin Sag som
Troskab mod den, ønskede at faa det strax afgjort, hvem der
skulde opstilles som Partiets Kongsemne. De gav til Paaskud,
at man burde oppebie Erkebiskoppens Tilbagekomst fra en
Visitatsrejse, og paa denne Maade lykkedes det dem ogsaa at
faa Sagen draget ud i nogen Tid. Tilsidst bleve de gamle
Birkebejner utaalmodige og lod paa egen Haand sammenkalde
et Hirdstevne, hvor de anmodede Jarlen om at indfinde sig.
Han turde ikke andet, og nu rejste en gammel Birkebejnerhøvding
sig og erklærede paa sine Kammeraters Vegne, at de ikke
længer vilde finde sig i nogen Opsættelse, at de allerede næste
Morgen vilde have Thing i Kongsgaarden, hvor Kongesønnen
Haakon skulde sidde i Højsædet hos Jarlen og faa Navn af
Kongsemne, hvilket han saa siden skulde kaldes, indtil
Øre-thinget kom. Vægrede Jarlen sig herved, vilde de sætte sine
Skibe paa Søen og fare syd til Bergen og tage Haakon til
Konge der, idet de lagde hans og sin Sag i Guds og den hel-
1 Hak. Hdk. S., Cap. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
