Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Kongen en endelig Afgjørelse, ialfald naar det gjaldt
Forbrydelser, der medførte Tabet af Liv eller Fred, i hvilke Tilfælde
han havde Benaaduingsret, og hvorved de af Heredsthingene
fældte Dome maatte forelægges ham til Stadfæstelse. Vi se
altsaa, at naar Landsloven udtalte den Grundsætning, at Kongen
er «yfir lögin skipaör»,1 saa var dette ingen tom Formel. Ikke
blot øvede han en udbredt indirekte Indflydelse over
Retsplejen gjennem sine Embedsmænd, hvilke han indsatte efter
eget Godtykke, gjennem Lagmændene, der præsiderede inden
Lagthings-Domstolene, vejledede de paa Heredsthingene til
Fastsættelse af Bøderne for Drab eller Legemsfornærmelser
opnævnte Mænd og selv afgav Kjendelse i alle for dem indstevnte
civile Søgsmaal, gjennem Sysselmændene, der sammenkaldte
Thingene, opnævnte Domerne og sørgede for Domenes
Exe-kution; men han var selv den øverste Domstol, under hvis
Afgjørelse det efter Lovens udtrykkelige Ord i visse Tilfælde og
faktisk vistnok altid var Adgang til at henskyde sin Sag.2 —
I Hensyn paa den lovgivende Myndighed blev vistnok den gamle
Grundsætning, at Kongen ikke maatte forandre eller give nogen
Lov uden Folkets Samtykke, opretholdt ved selve Maaden,
hvorpaa Lovrevisionen kom istand. Men dette syntes ogsaa at
skulle blive den sidste Lejlighed, da der kunde være Tale om
en virksom Deltagelse fra Folkets Side i Hensyn paa
Lovgiv-ningsspørsmaal. Den nye Lov skulde, heder det, gaa og gjelde
over alt Norge til evindelig Tid; den maatte i sine Hovedtræk
ikke forandres, men kun udfyldes og forbedres i Hensyn paa
mindre væsentlige Enkeltheder, og disse Forbedringer blev det
lagt i Kongens Haand at foretage. Hans Kongeed, saadan som
den blev formuleret ved Landsloven, gik ud paa, at han «skulde
holde den kristelige Lov, som den hellige Olaf stiftede og
hans rette Efterkommere have samtykt, mellem Kongen og dem,
der bygge Landet, med Samtykke fra begge Sider og med gode
Mænds Raad forbedre den efter den Forstand, som Gud
forunder ham».3 Han kunde altsaa aldeles paa egen Haand eller
i det Højeste med gode Mænds Raad give Retterbøter, der i
det Enkelte udfyldte og forbedrede den gjeldende Lov, medens
det vel forudsattes, at Folkets Samtykke blev indhentet ved
1 „Sat til at forestaa Loven". N. L., I. 11.
2 Aschehoug, Statsforf., S. 46.
3 N. L , II. 8, jvfr. X. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
