Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
i Norge i det trettende var noget meget Lidet. Trods sin
Magt-forøgelse stod derfor det norske Kongedøme fremdeles som en
særskilt Ret, ikke som Kilden, hvoraf al anden Ret forestilles
at være udrunden. Naar Kongespejlet siger, at «Kongen ejer
alt Landet»,1 da var dette en Sætning, der ligefrem kunde siges
at gjelde i de af Feudalisationsprocessen fremgaaede eller paa
Feudalsystemet byggede Stater; men i Norge gjaldt den netop
ikke saalidt i det 13de Aarhundrede som i det Ilte. Her ejede
Kongen sin Odel og hver Odelsbonde sin, og om end den
enes Ret havde et saameget videre Omfang end den andens,
var den derfor dog ikke bedre eller mere selvstændig. For at
bruge en engelsk Historikers Udtryk, der nogenlunde passer
paa Norges politiske Udvikling indtil det her omhandlede
Tidspunkt: «There had been centralisation without concentration».2
Den offentlige Myndighed, som tidligere havde været udøvet af
Høvding- og Høldsætterne inden de engere Kredse, hvori de
vare grupperede, blev samlet paa en enkelt Haand og derved
løst ud fra Sammenhængen med den frie Jordbesiddelse, til
hvilken den før havde været knyttet; den frie Jordbesiddelse
gik over til en blot privat Ret, og idet nu Folket bevarede
denne og fastholdt den i hele dens oprindelige stejle
Uafhængighed, blev det altsaa ogsaa paa en Maade stillet udenfor
Staten og henvist til en blot privat Tilværelse. De gamle
Organismer, hvori Samfundet var delt, havde tabt Evnen til at
styre sig selv; Betingelserne for et fortsat offentligt Liv inden
Stammerne havde ophørt at existere; men en ny, fra
Kongedømet udgaaende Organisation, hvorved Folkets Kræfter
samledes, saa at der skabtes Grund for et nyt offentligt Liv, og
hvorved Staten kunde blive noget mere end et ydre Baand, et
Tag, hvorunder Ætterne fortsatte sin private Tilværelse og
fandt Beskyttelse for sin private Ret, — var endnu ikke til.
Det kunde imidlertid synes, som at Grunden nu var ryddet
for en saadan. Folket havde uden Modstand eller endog med
Tilfredshed fundet sig i, at al offentlig Myndighed gik over i
Kongens Hænder, fordi det mere og mere havde følt Behovet
af en højere Autoritet, som ved sin Indskriden kunde opretholde
Fred og Orden, fordi det havde vænnet sig til at se i Kongen
sin naturlige Forsvarer, og fordi det forudsatte, at hans og dets
1 S. 61. Jvfr. Hirdskraaen, Cap. 14.
2 Stubbs, Constitutional History of England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
