Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
Den islandske Stats Opløsning og Undergang. — Den
norrøne Literatur paa Island.
Til den ukrigerske Magnus Lagabøters Regjering, der uden
Sverdslag opgav Syderøerne, knytter sig alligevel Mindet om en
Udvidelse af Norges Rige, idet under ham Islands Underkastelse
blev en fuldbragt Kjendsgjerning. I Hensyn paa denne ydre
Forøgelse af den norske Konges Magt gjaldt det dog i endnu
langt højere Grad, end i Hensyn paa den indre, der
gjennemførtes ved Lovrevisionen, at det væsentlige allerede var udrettet
ved hans Forgjængere, saa hans Rolle kun blev at trykke
Seglet paa eller give det lovlige Udtryk for en allerede faktisk
indtraadt Tingenes Tilstand.
I begge Tilfælde kan man sige, at Kongedømet af sig selv
og ved Forholdenes egen Magt rykkede ind i den Plads, der
var bleven ledig ved det gamle Ætte-Aristokratis Undergang.
At Island tabte sin politiske Selvstændighed, maa først og fremst
betragtes som Følgen af en indre Opløsning, der næsten ikke
levnede Folket nogen anden Udvej end at give sig ind under
den norske Konges Overhøjhed. Haakon Haakonssøn arbejdede
vel paa at bringe det til en slig Underkastelse gjennem en lang
Række af Aar og det ved Hjælp af en temmelig hensynsløs
Politik, idet han afvexlende benyttede de stridende Høvdinger
som sine Redskaber og systematisk vedligeholdt den indre
Splittelse ved snart at begunstige den ene, snart den anden. Men
voldsomme Midler brugte han ikke, og saadanne stod heller
ikke til hans Raadighed. Det Højeste, han ved sin Indgriben
i den islandske Røre kan have udrettet, er, at han maaske har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>