Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
skende Stilling fra først af havde hvilet. Endnu længe efterat
Island havde faaet sine faste Biskopsstole, vedblev i
Hovedsagen den samme Tingenes Tilstand: de kirkelige Verdigheder
vare i en saa vid Udstrækning blotte Underbrug under anden
offentlig Stilling, at en Kirke i kristelig Mening neppe nok
kunde siges at existere. Den islandske Ståt var paa en Maade
en Kirkestat, men en saadan, i hvilken Principet var, ikke det
verdslige Elements Underordning under det geistlige, men
omvendt, og hvis Tyngdepunkt vedblev at være det til Godordene
knyttede, i sin Oprindelse og sit Væsen hedenske Høvdingskab.
Det var denne de mægtigste Ætters Forening til en over hele
Landet udbredt tætsluttet Kreds og deres i Sammenhæng
dermed vundne uindskrænkede Raadighed baade over Kirke og Ståt,
der medførte, at Island gjennem næsten hele det Ilte og en
stor Del af det 12te Aarhundrede nød en saa uafbrudt indre
Fred, og at det islandske Samfund syntes at stagnere i sin
Udvikling netop ved det Tidspunkt, da man skulde have ventet,
at en vidtgribende Omdannelse havde begyndt under Indflydelse
af de med Religionsskiftet tilførte nye Gjæringsstoffer.
Men en med Kristendomens Aand saa fuldkommen
stridende Tingenes Orden maatte tilsidst blive uholdbar; der maatte
komme en Tid, da det blev Alvor med det kirkelige Liv, da
Kristendomens Grundprincip krævedes gjennemført i en
skarpere Adskillelse mellem Kirke og Ståt, og det stod da ikke
længer til at undgaa, at Religionsforandringen ogsaa her drog
sine demokratiske Konsekventser og øvede den samme
nedbrydende Indflydelse paa det islandske Aristokrati, som den havde
øvet paa det norske.
Et Vendepunkt i saa Henseende blev betegnet ved Islands
Underlæggelse under Erkestolen i Throndhjem,1 medens det
forud sammen med Norge havde staaet under de
hamburgsk-bremiske, siden de lundske Erkebiskopper. Den norske
Metropolitan kunde paa Grund af Landenes større Nærhed og
hyppigere Samkvem og deres nationale og historiske Fælledsskab
føre et ganske anderledes virksomt Opsyn med Islands
Kirkevæsen, end de danske og tydske Metropolitaner havde kunnet,
og han stod ikke mindre end disse udenfor det islandske
Aristokrati og dets Interesser, saa at han maatte betragte det som
en af sine første Opgaver at arbejde paa Gjennemførelsen af
1 Maurer, Island, S. 108 ff. Munch, N. F. H., III. S. 783 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
