Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
inden han havde modtaget Indvielse som saadan, i 1150, er det
fortalt, at han paa sin Rejse til Rom overalt kunde tale de
Folks Sprog, til hvilke han kom, som om han havde været
barnefødt blandt dem.
Saaledes blev hos den herskende Samfundsklasse paa Island
de to Hovedbetingelser for et originalt og produktivt Aandsliv:
den ubrudte Sammenhæng med Nationens egen Fortid og de
frugtbare, vækkende Forbindelser med fremmede Folk, i en
sjelden Grad forenet. Idet saamange højbyrdige Ætter slog sig
ned paa Island, samledes ogsaa her fra først af en stor Sum
af de med det hedenske Religions- og Krigerliv udviklede
Traditioner. Statsforfatningen, der holdt Storætternes politiske
Ærgjerrighed vaagen, sikrede Bevarelsen af disse Traditioner,
medens Rejselivet befordrede den videre Væxt af de fra først
af nedlagte Dannelsesspirer. Religionsforandringen
gjennemførtes ved Landets egne indfødte Mænd og paa en saa jævn
Maade, i saa nær Tilslutning til den forud bestaaende Tingenes
Orden, at den for det første snarere maatte virke til at
stimulere det fra Hedenskabet stammende Aandsliv end til at hryde
det af. Synskredsen blev udvidet, nye Ernæringsstoffer for
Aandslivet strømmede ind, men ikke paa en saa voldsom Maade, at
det bragte Forvirring og Splittelse. — Eftersom Kristendomen
udbredtes hos de andre germaniske Folk, blev det overalt de
Geistlige, hos hvem Aandslivet koncentrerede sig, som i de
gamle Høvdingætters Sted overtog den Rolle at være
Lærdomens og Dannelsens Bærere, og ved hvem en Literatur
udviklede sig; idet nu disse Geistlige i Regelen dannede en Klasse
for sig, strengt afsluttet og udsondret fra det øvrige Folk,
maatte ogsaa den ved dem herskende Aandsretning stille sig
fremmed eller fiendtlig ligeoverfor den eldre nationale Kultur
og gaa sin egen Vej uden Sammenhæng med denne; deres
Dannelse næredes udelukkende af fremmede Stoffer og blev
derfor aandløs; deres Sprog blev det almindelige Kirkesprog, Latinen,
hvori de ikke kunde blive mere end Efterlignere, medens
Folkesprogene med de deri nedlagte frugtbare Udviklingsspirer
foragtedes og vanskjøttedes og de nationale Traditioner trængtes
tilbage til Folkets laveste, mindst oplyste Klasser og overlodes til
den Forkrøbling, som maatte være en nødvendig Følge heraf.1
1 Gervinus, Geseh. d. deutsch. Dicht., 5. Aufl., I. S. 56: „Als dann vollends die
christlichen Geistlichen sicli mehr und mehr ausschliesslich der Pflege aller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
