Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
«om noget Utilbørligt. Men den lærde Skoledannelse var
imidlertid bleven traditionel inden de regjerende Ætter. Det synes
at være bleven en Modesag, ved hvilken man holdt fast uden
Hçnsyn til noget praktisk Formaal, at højbyrdige Mænds
Sønner sattes til Bogen, og vi møde derfor hyppigt Exempler paa
at Høvdinger, som aldrig synes at have havt nogen Tanke om
at indtræde i Kirkens Tjeneste, alligevel vare prestlærte og
havde modtaget en af de lavere geistlige Grader, hvorved de
knyttedes til Kirken uden at overtage nogen særskilt Forretning
inden samme. Jon Loptssøn t. Ex., af Odde-Ætten, den
mægtigste Høvding paa Island i sin Tid († 1197), var Diakonus af
Vielse og roses som «hinn visasti maör å klerkligum listir, J)ær
sem hann hafÖi numit af sinum forellrum» (o: den forfarneste
Mand i geistlig Lærdom, hvilken han havde modtaget af sine
Forældre), men regnedes dog blandt Lægmændene;1 Gissur
Hallssøn, af den mægtige og højbyrdige Haukadalsæt, soin
havde været Stallar hos Kong Sigurd Mund i Norge og siden i
mange Aar (1181—1201) var Islands Lovsigemand, omtales som
«hinn besti klerkr f) eir r a er hér ä landi hafa verit»2 og maa
have nydt en lærd Skoledannelse,3 medens det ikke nævnes,
at han lod sig vie til nogen geistlig Grad; hans Søn Thorvald
Gissurssøn, der hørte blandt Islands virksomste og mest
for-maaende Stormænd i den nærmest følgende Tid, blev viet til
Prest af Biskop Thorlak Thorhallssøn, men synes aldrig at have
gjort noget Brug af denne sin Verdighed eller at have
overtaget nogen prestelig Funktion, idet han udelukkende optraadte
som verdslig Høvding.4 Om Bavn Sveinbjørnssøn, der var
Godordsmand og hørte til de anseteste Høvdinger i Slutningen
af det 12te og Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, heder det,
at han var «vel lærör» (o: forfaren i geistlige Studier), men
alligevel ikke havde modtaget anden Vielse end den saakaldte
«kriinuvigsla» (den laveste kirkelige Grad).5 Olaf HvitasJcald,
af Sturlunge-Ætten, Islands Lovsigemand i Aarene 1248—50 og
1252, var Subdiakonus o. s. v. — Vi se, at det islandske
Aristokrati, om det end ophørte at være et Presteskab, alligevel
vedblev at være lærd og latindannet og det i en Udstrækning,
1 Biskupa-Sög., I. S. 282, 619.
2 Sturlunga S., I. S. 205.
3 Han blev opfostret lios Biskop Thorlak Runolfssøn. Bisk.-S., I. S. 73—74.
4 Sturlunga S., I S. 183. Jvfr. Munch, N. F. H., III. S. 810.
6 Bisk.-S., I. S. 640.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
